Bloggen Rundt om Hammer Bakker

Skriv eller del indlæg

Skriv indlæg
Ønsker du at skrive på bloggen,

Gå til feltet skriv dine kommentarer
Udfyld med navn og e-mail

Når indlægget er klar trykkes på ”Skriv kommentarer” kappen.

10 Replies to “Bloggen Rundt om Hammer Bakker”

  1. Landsbyklyngen RUNDT OM
    HAMMER BAKKER gør status

    Landsbyklyngen Rundt om HAMMER BAKKER blev etableret i foråret 2017. Allerede iI efteråret 2016 havde Aalborg Kommune inviteret samrådene i området for at høre, om de havde interesse i at etablere en landsbyklynge. Det havde de, og det var derfor Aalborg Kommune og de fem Samråd i henholdsvis Grindsted og Uggerhalne, Tylstrup (inklusive Ajstrup og Brændskov), Vestbjerg, Sulsted og Vodskov, der var drivkræfterne bag opstarten af landsbyklyngen. Senere kom Langholt Samråd også med.
    ’Samråd’ er en konstruktion i Aalborg Kommune – samrådenes formål er at koordinere aktiviteter og være talerør og samarbejdsorgan i forhold til Aalborg Kommune.
    I forlængelse af projektets opstart blev der organisatorisk etableret en styre- og kommunikationsgruppe med repræsentanter fra de deltagende Samråd og Aalborg Kommune. Nu er det en forening med bestyrelse, der styrer aktiviteterne. Hjemmesiden hedder https://www.rundtomhammerbakker.dk og er under opbygning, men der er fine videoer og gode informationer allerede.
    For landsbyerne i landsbyklyngen er nærheden til naturområdet både en kvalitet og en udfordring. Ambitionen med landsbyklyngen er at etablere et styrket samarbejde om en samlet udvikling af hele området.
    Foreningen arbejder på en mere sammenhængende udvikling for hele området, hvor også de rekreative faciliteter i bakkerne udvikles til glæde for alle byer.
    Med det store afsæt i borgernes ideer, ønsker og engagement er der nu grobund og for et fælles udviklingsarbejde og samarbejde. Mere end 100 aktive borgere er involveret i udvikling af projekterne, som vil blive beskrevet i en artikelrække her i Vodskov Avis i den kommende tid.
    Artiklerne har følgende emner:
    1. Status og udvikling i landsbyklyngen
    2. Etablering af mødested i bakkerne
    3. Frugthaverne omkring Hammer Bakker – et færdigt projekt!
    4. Kommunikation og samarbejde mellem byerne
    5. Tårnet i Hammer Bakker
    6. Natur og bevægelse
    7. Hammerringen – transport og færdsel
    8. Social sammenhængskraft
    9. Perspektiver for fremtidens landsbyklynge
    At etablere en landsbyklynge er udfordrende arbejde, hvor de deltagende landsbyer og bebyggelser i et geografisk afgrænset område arbejder med mangfoldige processer og skaber et nyt fællesskab. Vi har tydeligt mærket, at der kan være lang vej til et samarbejde og en fælles identitet på tværs af landsbyerne. Processen for etableringen af ROHB har strakt sig over 28 måneder, og der har været rigeligt at se til i alle faserne.

    Den helt afgørende fase har været etablering af en forening og indsættelse af en valgt bestyrelse, som har gjort landsbyklyngen til en selvstændig enhed, som samarbejder direkte med kommunen og de involverede samråd.

    For RUNDT om HAMMER BAKKER har det været afgørende med naturens nærhed, og Den Danske Naturfonds overtagelse af Hedeselskabets områder betyder, at Hammer Bakker fremover kommer til at tilbyde enestående naturoplevelser. I den forbindelse er vores samarbejde med lodsejerne i bakkerne af afgørende betydning.

    Bestyrelsen har glædet sig over, at nogle projekter stort set blev færdiggjort. De ni Frugthaver er plantet og vokser og skyder og vil levere oplevelser for borgerne allerede i 2020, og initiativtagerne er nået langt med landsbyklyngens ikoniske bygningsværk, tårnet på Pitsvej.

    Aktuelt lige nu er en analyse af ønsker og behov for etablering af et mødested i bakkerne, hvorfra naturtilknyttede aktiviteter kan udgå. I den sammenhæng skal det dog pointeres, at der på ingen måder er taget stilling til mødestedets eventuelle placering. Mere herom i næste nummer.

    Version 2 af artikel 1 Ole Faaborg

  2. Artikel 2, bragt i Vodskov Avis i uge 13 2020:

    Mødestedet i Landsbyklyngen: Fællesskaber og fritidsliv
    Lokale- og Anlægsfonden og Realdania ønsker at styrke livet i landdistrikterne. De gennemførte derfor i 2019 kampagnen ’Mødestedet’, hvor alle landsbyklynger kunne om økonomisk støtte til at udvikle et bedre mødested i klyngen. ’Rundt om Hammer Bakker’ søgte og fik tildelt
    Planen er at bygge nyt, bygge til eller ved at forvandle og omdefinere eksisterende faciliteter, der kan styrke landsbyklyngernes fællesskaber og fritidsliv.
    Sammenhængskraft
    Landsbyer står stærkere, når de går sammen i klynger og samarbejder på tværs af traditionelle grænser. Social sammenhængskraft gør det meget mere attraktivt at bo uden for storbyen. Der er et behov for bedre mødesteder, som alle landsbyer har ejerskab til, og som passer til de nye fællesskaber, der blomstrer frem.
    De gode ideer skal frem i lyset. De tildelte midler støtter i første omgang udviklingen af de gode idéer og projekter.
    Projekt ’Mødestedet’ støtter initiativer i eksisterende landsbyklynger. Det er et krav, at projektet er forankret i en landsbyklynge, og at der er stærk kommunal såvel som lokal opbakning til den gode idé.

    Samarbejdspartnerne

    De udviklingsansvarlige i projektet er:
    1) Samrådene i lokalområdet Hammer Bakker: Langholt, Vodskov, Vestbjerg, Sulsted, Tylstrup og Grindsted/Uggerhalne
    2) Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker
    3) Friluftsrådet
    4) Aalborg Kommune.

    Den gode idé
    Fritidsliv er ofte med til at skabe aktive borgere, fællesskaber og engagement. Vi vil derfor gerne medvirke til at skabe gode rammer og faciliteter for gode oplevelser, idet vi i overensstemmelse med borgerønsker og intentionerne i klyngesamarbejdet ønsker at skabe et mødested i Hammer Bakker – ET FÆLLES MØDESTED, der retter sig mod alle aldersgrupper og forventes at indeholde: bålhytter, shelters, motionsbaner og naturlegepladser samt opholds- og toiletfaciliteter.
    Endvidere ønskes motions- og naturoplevelsen styrket med gode orienteringskort og muligheder for guidede ture. Adgangen for handicappede medtænkes.
    Vi ønsker ikke et cafeteria i Hammer Bakker men et lokalt forankret mødested, der skal udvikles i respekt for såvel Hammer Bakkers naturværdier, flora og fauna samt brugerinteresser for gode naturoplevelser og friluftsliv.

    Projektgruppen er i gang
    Første projektgruppemøde har været afholdt. Den givne bevilling på 200.000 kr. er til rådighed for udviklingsgruppens ønsker om konsulenthjælp til proces og arkitektfaglig bistand. Bestyrelsen har haft en længere og positiv drøftelse af ønskerne om etablering af et mødested i Hammer Bakker.

    I den sammenhæng finder bestyrelsen det vigtigt, at der fortsat arbejdes på, at dialogen og samarbejdet med Lodsejersammenslutningen for Hammer Bakker fastholdes. Det er desuden besluttet, at ROHB i et samarbejde med Vodskov Avis sikrer en omtale af det igangværende udviklingsarbejde i klyngesamarbejdet.

    Projektgruppen har en vision for et mødested i Hammer Bakker, hvor vi – i et nært samspil med visionære konsulenter – ønsker gennemført en udviklingsproces, som kan udfordre og konkretisere mødestedets indhold, aktiviteter, funktioner og placering.
    Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at projektgruppen ønsker, at konsulentydelsen kan medvirke til at udvikle nye metoder for interessent- og borgerinddragelse.
    I forbindelse med vores ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden og Realdania er det vigtigt at præcisere, at der på ingen måde er taget stilling til en eventuel placering af et sådant ’mødested’ i Hammer Bakker. Denne beslutning er afhængig af senere drøftelser i relation til udarbejdelse af en Friluftsplan og beslutninger i Aalborg Kommune.

  3. Hammergode råvarer og de 9 fælles frugthaver

    Gruppen ’Hammergode Råvarer’ beskæftiger sig med følgende:
    Vi har fået etableret frugthaver i alle byerne – endda to i Vestbjerg. Alle 120 træer og 300 buske er plantet og nyder den milde vinter. Der er produceret topprofessionelle brochurer, og infoskilte i robust aluminium vil blive opsat til foråret. Formidling til skoler og børnehaver er i gang. Regnskabet er færdigt, og alle beløb er overholdt. Der etableres biodiversitet og insekthoteller de fleste steder.
    Langholt kom af forskellige årsager sent ind i projektet og nåede ikke budgetfordelingen, men et kæmpe arbejde af Andy Jensen med flere fik rettet op på det, og det står nu en flot frugthave i sydenden af Langholt, og de er med i fællesbrochuren og samarbejdet.
    Alle haverne er fælleseje, og man må smage, men ikke høste!
    Den historiske dimension
    Der har været utallige små haver ved bostederne i bakkerne, en skovbruget har fjernet de fleste spor. Dog kan man søge inspiration i det interaktive historiske kort på http://www.oplevhammerbakker.dk hvor man kan klikke sig ind og læse, hvad fortiden bød på af træer og buske i haverne.
    Projektet Hammergode Råvarer planlægger nogle ture rundt til de gamle hustomter for at se, om der er noget tilbage. Med lidt held kunne vi få etableret en historisk frugthave også.

    Projektorganisation

    Projektet har været styret af en projektgruppe med 8 personer fordelt på næsten alle byerne. De 8 har så fundet folk til bygrupper og specialopgaver, så der er bred folkelig opbakning. Vi har selv hentet planter hos Svennum Planteskole, som har været utrolig behjælpelig, og vi har selv plantet alle haverne til og holder opsyn med dem.

    Havearkitekt Ole Kjær har designet alle haverne, og Park & Natur har godkendt alle tiltag.
    Ole Faaborg har hentet kabel- og ledningsoplysninger og skaffet luftfotos til arbejdet samt stået for PR og informationsmateriale.

    Nu, da haverne er etableret, koncentrere vi os om opfølgning, som blandt andet vil bestå af:

    ’De gode råvarer fra området’ præsenteres via markeder og bagagerumssalg, plante- og høstmarkeder arrangeres på privat basis på skift mellem byerne.

    Vi vil arrangere udflugter over vort frugthavetema, for eksempel til Nellemanns Have i Sæby.

    Et stort ønske er en sansehave, især for handicappede og psykisk hæmmede. Den kunne etableres på Aalborg Kommunes jord i institutionsområdet, eller måske andre velegnede steder, hvor transport og gangstier sørger for handicapvenlige anlæg. Der er rettet henvendelse til forvaltningerne vedr. en evt. sansehave i institutionsområdet i Vodskov, men flere andre lokaliteter undersøges. En sansehave vil kræve særlig finansiering og et nært samarbejde med Park og Natur.

    Et frivilligt og fælles projekt
    Etablering af åbne og synlige frugthaver i alle landsbyer under ROHB klyngen – alle tilses og passes af frivillige byhavegrupper. Grupperne er medbestemmende om pasning, arealanvendelse og valg af sorter, efter professionel rådgivning fra havearkitekt Ole Kjær.
    Man kan rekvirere brochurer med kort og informationsmateriale, og QR-koder er udarbejdet. Vejledninger til bygrupperne er udformet og omdelt.
    I fællesskab har vi skabt samspil og synlighed om Hammer Bakkers naturmæssige kvaliteter og historiske anvendelse. Ingen høster frugterne – de går til smagsprøver til besøgende og til dem, der passer haverne. Sammenhold og PR skaber tiltrækning af besøgende, turister og nye tilflyttere til området. Der er afsnit om hawver med bl.a. opskrifter på https://www.rundtomhammerbakker.dk
    Brochuren ’De 9 haver’ er oplagt til en søndagstur rundt til alle byerne forår eller efterår.
    Arrangementer
    Erfaringer og resultater opsamles og deles sikrer levedygtighed. Den historiske dimension indbygges i projektet. Et årligt høstgilde holdes i fællesskab mellem byerne. De 9 haver er et fint led i landsbyklyngens sociale sammenhængskraft!
    Årlige udflugter til historiske bopladser med træer og buske organiseres, og skoler og børnehaver anvender frugthaverne til små ekskursioner om blomstring, frugtens udvikling og anvendelse.
    På længere sigt:
    Frugthaverne bliver kendt for deres skønhed og særpræg og anvendes til destinationer for cykelture og andre ekskursioner omkring bakkerne. Vi vil også bidrage til bedre biodiversitet, og de fleste steder er der insektvenlige blomster og insekthoteller.
    Hvorfor har vi anlagt byhaver?
    Landsbyklyngen vil med disse 7 haver:
    A. skabe sammenhold i og mellem byerne,
    B. skabe et fællesskab i frivillig og positiv ånd,
    C. fremme kendskabet til de andre 6 byer,
    D. knytte bånd på tværs af historiske forhold
    E. Betone vores fælles historiske kulturarv.
    Der er opsat infoskilte ved alle haverne, og den fælles brochure ligger på biblioteker og sognegårde. Ring til Ole på 98286400 , hvis du har spørgsmål.

  4. RUNDT OM HAMMER BAKKER:
    Klyngens interaktive kommunikation (KIK).
    Vi er for tiden i gang med at få en ny hjemmeside lagt op med aktuelle nyheder og perspektivrigt baggrundsmateriale, som er koblet sammen vores egen facebookside og facebookgrupperne i alle byerne, og der er opsat infotavler i alle sportshallerne.
    Der er fundet 6 byredaktører, som mødes hyppigt og sørger for udvikling af infosystemet og for samspillet mellem hjemmeside, sociale medier, infoskærme og presse.
    Ballum IT hjælper med infoskærmene og har overtaget assistance til hjemmesiden fra DGI-folkene i Infoland. Der har været afholdt 2 workshops og et antal redaktions-møder, men coronapausen har naturligvis ramt hårdt og forsinket arbejdet.
    Udviklingsgruppen for kommunikation i klyngen har i lang tid bestået af Lasse Breddam (fmd. for ROHB) Peter Lindholt (fmd. Vodskov Samråd) Lone Sudergaard (Tylstrup) og Ole Faaborg (Grindsted-Uggerhalne + Facebooksidens redaktør).
    Udviklingsgruppen er nu erstattet af Byredaktørgruppen, som består af de samme fire som ovenfor plus: Karin Madsen (Vodskov), Henrik Marten Olesen (Vestbjerg), Marianne L Thomsen (Sulsted) og Anja Haslund Boesen Hansen (Langholt).

    Udviklingsplanen (udformet på basis af borgerundersøgelsen):
    Visionen for samarbejdet er at skabe og understøtte det aktive liv i byerne omkring Hammer Bakker og udvikle de fysiske rammer omkring bakkerne og skabe fælles værdier og initiativer.

    Kommunikationsprojektet har det overordnede formål at understøtte livet i den nordlige del af Aalborg Kommune og derigennem fastholde eksisterende borgere, samt gøre området attraktivt for potentielle tilflyttere, så en positiv befolkningsudvikling sikres gennem udvalgte aktiviteter, herunder udvikling og organisering af en interaktiv og levende kommunikation mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger i Vodskov, Vestbjerg, Sulsted, Tylstrup, Brændskov, Ajstrup, Grindsted og Uggerhalne og Langholt.

    Kommunikationen vil foregå gennem møder, sociale medier som Facebook og Instagram, og en levende og interaktiv hjemmeside, som også servicerer indbyggerne via en aktiv kalender og en blog med baggrund og perspektiver for klyngens samarbejde.

    Mange opgaver:
    Der er mange, mange opgaver tilbage førend kommunikationen glider frit mellem byerne og borgene, men der er aktive frivillige og finansiel dækning for det meste. Dog mangler vi en central klyngeredaktør. Der mangler også frivillige til at betjene infotavlerne, der bringer aktuel information ud til sportshallerne.
    Vi har haft et konsulentskifte, og systemet har derfor været sat lidt tilbage, men nu er de flotte dronevideoer fra alle byerne oppe at køre på hjemmesiden https://www.rundtomhammerbakker.dk hvor man også kan begynde at hente oplysninger om det nye fællesskab, og hvorfra man også kan skifte til kalender, mødesteder, baggrundsstof og facebooksiden ’Stærkere sammen’.

    Klyngens kommunikation skal styrke den sociale sammenhængskraft mellem byerne. Derfor vil vi koble de sociale medier i byerne sammen via den nye hjemmeside, men det kræver, at f.eks. facebookgrupperne åbner sig for hinanden. Vi har også planer om hyppigere billedudveksling vi Instagram.
    Den nye hjemmeside har fået liv via videooptagelser fra TVKlaus fra Tylstrup og droneoptagelser fra Rasmus Lindholt, Vodskov, og fotos fra Ole Faaborg. Regner Jensen har lagt dejlig musik under de smukke billeder. Det har været et stort arbejde at renovere hjemmesiden, fordi vi desværre mistede Per Sander fra Vestbjerg til kræften i 2019. Per var pioner på dette projekt.

    Godt samspil med de professionelle og med Aalborg Kommune:
    Vodskov Avis er vi galede for i ROHB landsbyklyngen. Den dækker præcis de byer, som klyngen indeholder, og avisen og Erik Amstrup gør alting meget professionelt. Aalborg Kommune er utrolig hjælpsomme med at følge klyngeprojektet til dørs og leverer information, finansiering og ekspertise til alle vore frivillige.

  5. Tårnet i Hammer Bakker.

    Artikel fra 8. april 2020 i Vodskov Avis – af Erling Larsen og Ole Faaborg

    Når der bringes stof om Landsbyklyngen ’Rundt om Hammer Bakker’ følger logoet altid med, og det centrale element i logoet og ikonet for ROHB er det tidligere vandtårn på Pitsvej i det nordlige Vodskov.
    En initiativrig gruppe fra samrådene og med Erling Larsen i spidsen for foreningen Tårnet i Hammer Bakker har arbejdet med ideer til udnyttelse af tårnet og har tilvejebragt midler, bl.a. fra Realdanias projekt ’Underværker’, til professionel bearbejdelse af den indsamlede inspiration.
    Det centrale fokus i arbejdet er ideen om at etablere et center for formidling af natur og kulturhistorie samt oplevelser i tårnet, hvorfra besøgende kan nyde en super udsigt over området og Limfjorden. Vi har afdækket ideer og visioner for spændende aktiviteter omkring tårnet – rappelling, astronomi, pitstop, rasteplads og meget andet.

    Tegnet af kendte arkitekter:
    Tårnet er bygget i 1939 og tegnet af arkitekterne C.F. Møller og Kaj Fisker. Bygningen har gennem alle årene været flot vedligeholdt udvendigt af de offentlige ejere, men indvendigt vil en ny anvendelse b.la betyde, at en ny trappe skal etableres.

    Ombygningen indebærer, at betondækkene ved taget og i bunden af vandtanken skal gennembrydes og dele af tankvæggene fjernes.
    Herefter skal der etableres en ny trappe indvendigt mellem terrændæk og tagdæk.
    På trappereposer og i tidligere vandtank vil formidlingen af natur og
    kulturhistorie ske ved, at der her bliver etableret infoskærme og projektorer, så at ca. 5×5 meter af den tidligere tankvæg kan anvendes som storskærm til en “minibiograf”.

    Det tidligere vandtårn har en højde på 24,3 meter og er bygget på et af de højeste steder i Bakkerne. Bygningen har gennem alle årene været flot vedligeholdt udvendigt af de offentlige ejere, men indvendigt vil en ny anvendelse fordre, at en ombygning som ovenfor beskrevet skal iværksættes.

    Rådgivere med til projektstyring:
    Der arbejdes med projektstyring i samarbejde med LabLand fra Århus med særligt henblik på oplevelsesøkonomien, og de allerfleste krævede tilladelser er i hus takket være intenst arbejde fra styregruppen.
    TV2NORD har lavet en fin video om projektet, som du kan se på: https://www.tv2nord.dk/nyheder/17-04-2018/1930/det-gamle-vandtarn-i- hammer-bakker-ved-vodskov-skal-laves-om-til-et

    Økonomi:
    Økonomien udgør den største hurdle for at komme i mål med projektet. Der er indsendt en ny ansøgning til Realdania for at få midler til endelig projektering og et brugbart budget. I forbindelse med ansøgningen har vi samlet 700 stemmer, og indbyggerne i ROHB har været flinke til at give et ’like’ og skrive et par pæne ord om tårnet på Realdanias hjemmeside. Der har været orienteret grundigt på byernes facebookgrupper og på facebooksiden ’Stærkere sammen’.
    Bestyrelsen i foreningen ROHB har anbefalet en tildeling til Tårnet af det fælles budget på 250.000 kroner. Der forhandles med Aalborg Kommune herom og om andre tiltag, der kan realisere tårnet i dets nye udformning – det samlede overslagsbudget er nemlig
    2.7 millioner kr., så der et stykke vej endnu!

  6. NATUR og BEVÆGELSE I HAMMER BAKKER
    ARTIKEL 6 bragt i Vodskov Avis

    Natur og bevægelse i Hammer Bakker
    Landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker ønsker at være med til at skabe større synlighed af Hammer Bakkers naturmæssige kvaliteter ved at få flere besøgende i bakkerne – både lokale indbyggere og folk fra storbyen, og på lidt længere sigt også nye indbyggere til området.
    Værdien af Hammer Bakker som motionsområde illustreres måske bedst af hærvejsrutens forløb gennem bakkerne – det findes på https://www.haervej.dk/haervejen/vandreferie både som vandre- og cykelsti.

    Friluftsrådet anbefaler motion i naturen:
    Naturen kan sagtens konkurrere med fitnesscentrenes løbebånd, mener Friluftsrådet. Naturen er nemlig noget flere og flere aktivt vælger til når vi skal motionere, og det er ikke tilfældigt. Stadig flere får øjnene op for naturens glæder, samtidig med at de får motion. Siden 2007 er andelen som vandrer, løber, cykler eller svømmer i naturen steget fra 42 til 51 procent, skriver DR. Vores landsbyklynge er begunstiget af naturen: vi har et ca. 20 km2 stort skov- og naturområde liggende lige i centrum af klyngen.
    Men vi tager ud i naturen for at motionere og for at opleve naturen i sig selv. Naturen og oplevelsen af den har nemlig en værdi i sig selv. 78 % af danskerne vurderer, at ”oplevelsen af naturen/landskabet” er en ”meget vigtig” eller ”vigtig” grund til at søge ud i naturen. Det viser Friluftsrådets undersøgelse af danskernes brug af naturen fra 2014.
    “Vi danskere kan godt lide at være i naturen, den har stor betydning for os! Det er ikke bare en tilfældig arena, hvor vi dyrker motion, men noget vi aktivt vælger til. Derfor skal vi som samfund sikre, at der er gode muligheder for at færdes i natur og der skal være natur tæt på, hvor vi bor. Det er noget, der har stor betydning for folkesundheden!” siger Jan Ejlsted.
    77 % af danskerne vurderer, at ”afslapning” er en ”meget vigtig” eller ”vigtig” grund til at søge ud i naturen, og 67 % vurderer, at ”fysisk aktivitet” er en ”meget vigtig” eller ”vigtig” grund til at søge ud i naturen.
    Motion i naturen virker:
    Når flere og flere vælger at koble motion med oplevelser ude i naturen, så forstærker det faktisk motionens positive effekter. Flere undersøgelser peger på, at motion i naturen har en større effekt på trivslen.
    Ved at involvere skolerne og idrætsforeningen i byerne omkring Hammer Bakker i dette projekt tror vi, at der kan skabes ny interesse for at dyrke motion i naturen. Projektet ønsker at give borgere, besøgende, skolerne og idrætsforeningerne nye og spændende muligheder for at bruge området.
    Arbejdsgruppen har siden etableringen i foråret 2018 afholdt en række møder og workshops for drøftelse af initiativer, der aktivitetsmæssigt kunne medvirke til styrkelse af klyngeområdets sociale sammenhængskraft samt udbygge mulighederne inden for natur- og bevægelsesområderne.

    Der er mange muligheder!
    Drøftelserne har i den sammenhæng omfattet: anlæg af bynære motionsbaner, organiserede tilbud på naturoplevelser samt gå-, løbe- og cykelaktiviteter i relation til Hammer Bakker, skole- og idrætstiltag for fremme af interesse for natur og motion. Måske også en junglesti! I disse coronatider er der behov for at komme ud, gerne i spændende omgivelser. Meget af dette vil komme på tale når landsbyklyngen åbner op i fasen ’social sammenhængskraft’.

    Lige nu er det dog etablering af et ’Mødested’ der er i fokus for de frivillige aktører i projektet. Der er søgt midler hjem til den indledende fase, der er nedsat en ny projektgruppe, og mange nye interessenter er involveret, og også det eksisterende ’Projekt Hammer Bakker’. Desuden vil projektstyringsgruppen hente ønsker og ideer fra dem, der bruger naturen til motion og bevægelse og koordinere med de grønne organisationer. Det er en vigtig opgave at arbejde for et leveværdigt lokalsamfund med social sammenhængskraft, hvor borgere kan mødes mellem byerne og få en fornemmelse af at være en del af et fællesskab om naturen og området. Vi forudser de første initiativer, når det centrale mødested i Hammer Bakker er etableret.

  7. Arbejdsgruppen Mobilitet og Tilgængelighed
    Af Finn Rasmussen

    Bidrog du med synspunkter og oplysninger til landsbyklyngens indledende spørgeskemaundersøgelsen i 2018, så har du medvirket til at give retning til gruppen, der arbejder med Mobilitet og Tilgængelighed.

    Den bærende idé i landsbyklyngearbejdet
    Den bærende idé i landsbyklyngen er, at de byer der indgår, udnytter og styrker hinandens ressourcer. Det skal forstås således, at natur- og kulturgivne værdier, bygningsfaciliteter, offentlige og private servicefunktioner ”deles” og udnyttes bedst muligt. Mere ”vi” og mindre ”os” og ”dem”. Vi skal også dele ildsjælenes virketrang. Findes der personer i klyngen, der har både evnerne og overskuddet til at sætte noget i gang, bør hele klyngen nyde gavn af det. Flere ildsjæle skal være aktive på hele klyngens vegne. Færre skal alene være optaget af deres eget lokalområde. Flere skal være opmærksom på de ressourcer, der findes i nabobyen, men flere skal også være opmærksom på hvor ressourcerne mangler.

    To mål – flere spor
    I en tid som vi aktuelt befinder os i, hvor vi skal være sammen på afstand, kan det måske være svært at se fornuften i, at det skal være lettere at komme rundt i landsbyklyngen. Ikke desto mindre har den gruppe, jeg er tovholder for, som mål, at forbedre borgernes mobilitet og forbedre tilgængeligheden til klyngens vigtigste mål.
    Én af gruppens pointer er, at hvis landsbyklyngen skal lykkes, skal det være let og ukompliceret for alle borgere, at komme fra en af klyngens byer til en anden. Den geografiske afstand må ikke være en barriere.
    Råder man over egen bil, er der fine muligheder for at komme rundt mellem klyngens byer. Det er anderledes kompliceret, hvis man ikke har adgang til egen bil eller ikke kender en, der gerne vil køre. En stor andel af klyngens borgere er henvist til at gå, cykle eller bruge kollektiv transport hvis de skal rundt. Det kan være børn og unge, der har fritidsaktiviteter, der forudsætter transport. Det kan være erhvervsaktive, der ikke råder over en bil, eller det kan være ældre, der heller ikke er i stand til at transportere sig selv. De er ofte afhængige af, at forældre, ægtefællen, et nært og kært familiemedlem eller en hjælpsom nabo kører, hvis de vil til en aktivitet i en anden af klyngens byer.

    Arbejdsgruppen arbejder med to mål:
    at forbedre mobiliteten i klyngen både ved at gøre det lettere og mere trygt at gå eller cykle eller bruge kollektiv transport
    at forbedre tilgængeligheden til klyngens natur- og kulturhistoriske værdier. Det skal være lettere at finde vej og nå frem til de natur- og kulturhistoriske værdier.

    I har selv sagt det – vi er ikke alene
    Det er ikke arbejdsgruppen alene, der synes, det er nødvendigt at arbejde med mobilitet og tilgængelighed. Det gav rigtig mange af de borgere, der bidrog med oplysninger til analyse- og kortlægningsrapporten, også udtryk for i 2018.
    Rapporten er et vigtigt afsæt for alle arbejdsgrupper. Derfor er det også glædeligt, at det er i vores landsbyklynge, at flere borgere end i nogen anden landsbyklynge, har bidraget med oplysninger. Det er f.eks. oplysninger om de vigtigste bevæggrunde for at bosætte sig området og hvilke opgaver der bør prioriteres højt i arbejdet. I vores landsbyklynge oplyser borgerne, at de største potentialer som der skal samarbejdes om er: en god infrastruktur, gode skoler og institutioner. Infrastruktur betyder her kollektiv trafik, stisystemer og fibernet.

    De vigtigste geografiske mål
    Deltog du i spørgeskemaundersøgelsen i 2018, har du også være med til at udpege de vigtigste geografiske mål for borgere i alle aldersgrupper. Det er, ikke overraskende, mødesteder i byerne f.eks. skoler, forsamlingshuse og idrætsfaciliteter, men kirker og sognegårde optræder også som vigtige mål. En information, som nok ikke kommer bag på landsbyklyngens menighedsråd, skolelederne og de ansatte ved Aalborg Kommune, der arbejder med veje og trafiksikkerhed. Arbejdsgruppen har suppleret de udpegede mål i byerne, ved at kortlægge samlingssteder og ”lokaliteter af interesse” udenfor byerne f.eks. mødesteder for spejdere, sportsudøvere og naturinteresserede.
    Vi mangler den svære øvelse, at supplere de udpegede geografiske mål med de mest interessante natur- og kulturhistoriske lokaliteter inde i Hammer Bakker. Vi vil gøre lokaliteterne mere tilgængelige, så de bliver lettere at dele.

    Det har vi nået, cykel/gang
    Arbejdsgruppen har kortlagt eksisterende infrastruktur for cyklister og gående rundt om og gennem Hammer Bakker. Det kan være: almindelige veje hvor der ikke er særlige færdselsarealer for gående eller cyklister (f.eks. Tingvej og Hammervej), fællesstier for gående og cyklister i eget tracé, som f.eks. mellem Uggerhalne og rundkørslen nord for Vodskov, cykelbaner, som f.eks. mellem samme rundkørsel og Tingvej i Vodskov eller 2 minus 1 veje, som der f.eks. er etableret gennem Uggerhalne. På disse strækninger er cyklisternes færdselsareal asfalteret og nogle steder oplyst i aften og nattetimerne.
    Vi har også kortlagt eksisterende rekreative cykelforbindelser. Altså vej- eller stiforbindelser hvor der ikke nødvendigvis er fast belægning, men hvor bløde trafikanter har en berettiget forventning om at kunne færdes. Den nationale og internationale cykel- og vandrerute Hærvejsruten forløber f.eks. gennem Hammer Bakker og påkalder sig i den forbindelse naturligt opmærksomhed.
    Vi har også ”kortlagt” gældende planer for udbygning af cykelstinettet. I Ålborg Kommunes Cykelhandlingsplan fra 2013 er der, for så vidt angår landsbyklyngen, prioriteret stier følgende steder: Langholt Banesti mellem Langholt og Vodskov, Vodskovvej mellem Uggerhalne og Vodskov samt Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov. De to første strækninger var mellem de 10 højest prioriterede. Det var forbindelsen mellem Vestbjerg og Vodskov ikke. Det er måske forklaringen på, at den endnu ikke er etableret?
    Sammenholder vi vores kortlægning med Ålborg Kommunes Kommuneplan, påkalder flere forhold sig interesse. Et tilbagevendende spørgsmål er: ”Hvad forstår man egentlig ved en cykelsti”?
    Ålborg Kommunes Mobilitet 2040 fra 2019 indeholder gode målsætninger om øget mobilitet, men ingen konkrete retningslinjer eller projekter om yderligere stianlæg i oplandsbyerne. Vi håber, at den cyklistundersøgelse Ålborg Kommune netop har gennemført, også afdækker et behov for og resulterer i yderligere tiltag for cyklisterne i oplandsbyerne.

    Det vil vi gerne nå, cykel og gang
    Efter arbejdsgruppens opfattelse kan det eksisterende vejnet nogle steder danne grundlag for en forbedring af de gående og cyklisternes infrastruktur. Andre steder er det nødvendigt at etablere nye stiforbindelser i eget tracé.

    KORT

    Kortet viser dels eksisterende cykelinfrastruktur dels arbejdsgruppens forslag til, hvor der skal etableres yderligere, for at skabe sammenhæng i stinettet og for at forbedre tilgængeligheden til de natur- og kulturhistoriske værdier i Hammer Bakker.

    Det har vi nået, kollektiv trafik
    Vi kender mulighederne for at komme rundt mellem landsbyklyngens byer med kollektiv trafik. Eller rettere de manglende muligheder. Der er direkte forbindelse fra Vodskov til Grindsted med bus, men hvis man bor i Uggerhalne og har behov for transport til Vestbjerg for at høre et aftenforedrag, skal man først til Bouet. Den samlede transporttid er ca. 2 timer og det bliver svært at komme hjem.
    Det var ét af de håndgribelige resultat arbejdsgruppen fik ud af et dialogmøde med Nordjyllands Trafikselskab og Ålborg Kommune i begyndelsen af året.
    I marts sidste år gennemførte vi i samarbejde med Ålborg Kommune en workshop, der dels skulle afdække de mobilitetsudfordringer, der er for landsbyklyngens borgere, dels skulle præsentere mobilitetsløsninger som er afprøvet andre steder i landet og endelig skulle give deltagerne mulighed for at præsentere egne idéer til, hvordan mobiliteten kan forbedres.

    Det er ikke realistisk at den kollektive trafik, i sin nuværende form, skaber mulighed for, at borgerne på alle tidspunkter af døgnet kan komme rundt. Men den kollektive trafik kan udvikles, så den, i kombination med andre transportformer, kan binde landsbyklyngen bedre sammen. Vi er heldige med, at det er Nordjyllands Trafikselskab, der betjener vores lokalområde med kollektive trafik. Selskabet er udviklingsorienteret og har, som det første trafikselskab i landet, skabt mulighed for, at kombinere privat samkørsel med deres busruter. På Rejseplanen.dk kan man i Nordjylland planlægge transport, der omfatter tog, busser og privat samkørsel med samkørselstjenesten GoMore.
    Al begyndelse er svær og når vi som borgere oftest forlanger, at kollektive transport skal være lige så fleksibel, effektiv og give de samme mobilitetsmuligheder som den private personbil er det en vanskelig opgave. Med de yngre generationers miljøbevidsthed og lyst til i højere grad at dele transport, den rivende udvikling af smart informationsteknologi, delebilsordninger mm. vil det med tiden blive lettere for de, der ikke har adgang til egen bil, at transportere sig rundt i landsbyklyngen.

    Det vil vi gerne nå, kollektiv trafik
    Eksemplets magt er stor. Derfor har arbejdsgruppen har aftalt med Nordjyllands Trafikselskab at vi vil finde 20 – 30 personer i landsbyklyngen, der kunne tænke sig, at få undervisning i at bruge smart informationsteknologi som rejseplanlægger. Kursisterne kan efterfølgende fungere som ambassadører for ordningen og måske undervisere andre af klyngens borgere i at transportere sig kollektiv eller kombinere privat samkørsel med kollektiv transport. Hvis du er interesseret, skal du bare give lyd.

    Udpege og formidle interessante mål i Hammer Bakker
    Arbejdsgruppen ser et stort uudnytte potentiale i de natur- og kulturhistoriske værdier, der findes i området omkring Hammer Bakker. Nærheden til Ålborg og forløbet af den nationale og internationale cykel- og vandrerute Hærvejsruten, bør kunne danne baggrund for udvikling af lokale vandre- og cykelruter hvor værdierne formidles. Målgruppen kunne være både pilgrimsvandrere, almindelige motionister, interesserede i fri luft og cykelturister. Det kan både være borgere udefra og klyngens egne borgere. Arbejdsgruppen vil fastlægge forløbet af ruter, der skal fungere som sløjfer på Hærvejsruten, og se på, hvilke faciliteter, der skal indrettes og etableres på ruterne så de bliver attraktive at benyttes for både vandrere, cykelturister og andre brugere af naturområdet.

    Landsbyklyngen og Helhedsplanen for Hammer Bakker
    Aalborg Kommune, Den Danske Naturfond og Dansk Botanisk Forening samarbejder i øjeblikket om en Helhedsplan for Hammer Bakker. Helhedsplanen konkretiseres i en Naturplan og i en Friluftsplan. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at Helhedsplanen for Hammer Bakker landsbyklyngens arbejde, herunder arbejdsgruppens forslag bør være hinandens forudsætninger.

    Der er plads til flere i bussen, vil du med?
    Følgende geografier er repræsenteret i arbejdsgruppen: Langholt, Sulsted, Grindsted og Vodskov. Der er plads til flere i arbejdsgruppen, der vil forbedre borgernes mobilitet og tilgængeligheden til natur- og kulturværdierne i Hammer Bakker. Synes du gruppens arbejde lyder spændende, må du give lyd. Kontakt os f.eks. på facebook. Find gruppen ”Stærkere sammen – Rundt om Hammer Bakker” og giv lyd.

  8. ARTIKEL 8 bragt i Vodskov Avis Ole Faaborg

    Landsbyklyngens sociale sammenhængskraft

    Det er en af de vigtigste opgaver at skabe social sammenhængskraft i en landsbyklynge – men det er også en af de mest krævende.
    Bestyrelsen for ROHB har derfor valgt at lade arbejdet vente, til de øvrige forudsætninger er tilvejebragt. Men i takt med at kommunikation og foreningsdannelsen er på plads vil vi begynde at se på mulighederne for at skabe et leveværdigt lokalsamfund med social sammenhængskraft.
    Indbyggerne i byerne omkring Hammer Bakker må gerne få en fornemmelse af at være en del af et fællesskab. En stor hjælp vil være at få det centrale mødested i Hammer Bakker etableret.

    Vi er i gang!
    Vi er dog allerede godt i gang med sammenhængskraften på tværs af klyngen, for eksempel omkring frugthaverne, hvor 35 involverede frivillige borgere samarbejder om 9 haver til fælles fornøjelse. Et nyt website med 6 redaktører og 16 andre aktive skribenter er godt i gang med at skabe en fælles platform for information og idéudveksling. Endelig har vi naturligvis ROHB foreningens bestyrelse, som dækker bredt og skaber enighed og forståelse mellem alle de deltagende byer.
    Men vi skal have flere strenge at spille på i Rundt om Hammer Bakker. Skoler, børnehaver og institutioner, sportsklubber og fritidsklubber, friluftsorganisationer og andre med mange medlemmer og lokale bestyrelser – de skal vænne sig til også at arbejde sammen med de andre i klyngen og gøre institutioner og foreninger stærkere gennem gensidighed og erfaringsudveksling.

    Social kapital er vigtig:
    Sammenhængskraften set som en landsbyklynges sociale kapital er målbar og påvirkelig. Den omfatter sociale netværk, tillid og normer – og en forventning om gensidighed.
    En god og levedygtig landsbyklynge kan, hvad enten der er tale om forstæder, landsbyer eller mindre samfund lidt ude på landet, ikke opbygges i en os-selv-nok mentalitet, men kun i en både/og situation. Her er det udadvendte perspektiv særdeles vigtigt.
    Konkrete tiltag kunne meget vel være:
    o Workshop for alle idrætsforeninger om fremtidigt klyngesamarbejde
    o Erfamøde for alle børnehaverne om brug af bakkerne og de fælles ressourcer
    o Erfamøde for skolerne om tværgående aktivitetet -f.eks. fælles idrætsdag og opgaveløb
    o Workshop for foreninger med motionsaktiviteter
    o Workshop for foreninger med naturinteresser
    o Erfamøde for lodsejerne og brugerne og mødestederne
    o Mad, natur og inspiration: hent råvarer i bakkerne

    Tillid:
    Tillid og normer spiller en dominerende rolle i forbindelse med den nødvendige brobyggende aktivitet. ROHB vil gerne skabe netværk mellem netværk og erstatte gamle dages skepsis og fjendskab. Nogle borgere har stadig ikke lysten til at skabe social udveksling og sammenhængskraft mellem de deltagende byer, og der tales stadig grimt om naboerne. Gå ind på en anden bys facebookgruppe og du bliver kanøflet!
    Vi har alle en arv fra tidligere kulturer, der giver sig udslag i skepsis over for ’de andre’ og en større tryghed over for ’vores’. Man gider ikke gå til koncert hvis den holdes i hallen i en anden by, og fodboldholdet skal helst kun være med vores lokale spillere. Listen med disse udslag af stenalderhjernens reflekser er lang.
    Det er vigtigt ikke at underkende den store betydning af den sammenhængskraft, som omfatter relationerne til dem ’i de andre byer’. Solidaritet internt i ROHB skaber sammenhængskraften mellem mennesker/grupper og afgør, om samfundet kan forny sig.
    På den måde kan vi for både i pose og i sæk, få et kvalitetsfremmende sammenhold og et bedre sted at bo.

    Vi bor nemlig i Hammer Bakker!

  9. ARTIKEL 9 bragt i VODSKOV AVIS
    Ole Faaborg

    Perspektiver for fremtidens landsbyklynge

    Der er fokus på foreningsliv, mødesteder og de aktiviteter og service-strukturer, der skal være til stede for at landsbyerne fortsat er med til at være et sted for bosætning. Fokus er i mindre grad på erhvervsudvikling og jobskabelse.
    I en vellykket landsbyklynge står et lokalsamfund stærkere ved at samarbejde, som er nødvendigt for at sikre landsbyerne og skabe en mere robust landsbystruktur.
    Vi skal hele tiden huske på, at vi skal samle kræfterne i stedet for at konkurrere om de få og knappe ressourcer. En attraktiv naboby er en fordel og ikke en konkurrent for din egen by.

    ”Jeg bor i Hammer Bakker”
    Gennem samarbejde, samvær og strategi skal vi fortsat fokusere på en realistisk udvikling af lokalområderne; det at man er bekendt med realiteterne og laver tilpasning, der hvor det er nødvendigt. De deltagende landsbysamfund bør være udviklingsorienterede med fokus på fællesskabet.
    Det kræver gensidig loyalitet, for en landsbyklynge etableres for at skabe et bedre fælles samfund for indbyggerne, en fælles loyalitet og en fælles fremtid.

    Klyngens sammenhængskraft
    Sammenhængskraft er et væsentligt forhold for levedygtige landsbyer. Landsbyer er kendetegnet ved at være overskuelige enheder, hvilket giver basis for en kultur, hvor alle kender alle, og hvor der opleves et godt naboskab og stor grad af tryghed. En god sammenhængskraft i et lokalsamfund bunder blandt andet i lokal identitet, gensidig tillid, tryghed og godt naboskab. En god sammenhængskraft bygger typisk på engagement og ønske om involvering, hvilket kan danne grobund for handling og eventuel lokal omstilling med bred frivillig opbakning.

    Sammenhængskraften kan også svækkes, hvis befolkningssammensætningen ændres betydeligt, hvis f.eks. en af landsbyerne vokser sig stor og bliver en forstad til storbyen. Hvis det sker i en landsbyklynge, må klyngen tage særlige forholdsregler for at skabe ligevægt og ligeværdighed.
    Problemer for en landsbyklynge er, at sammenhængskraft er noget, der kan dyrkes og styrkes af landsbyens beboere uden indblanding udefra. Sammenhængskraft kan være stærk, selvom de øvrige kriterier ikke er opfyldt. Blandt kittet i den sociale og kulturelle sammenhængskraft er ikke mindst det organiserede forenings- og fritidsliv, men også uorganiserede lokale fællesskaber.

    For at få en klynge af landsbyer gjort til en effektiv enhed, er det vigtigt, at man kender hinanden. Det vil være en utopi, at ’alle kender alle’ også realiseres i en landsbyklynge. For eksempel kan alle i Langholt ikke kende alle i Tylstrup. Derfor skal vi understøtte det personlige møde – skabe fysiske mødesteder hvor der samarbejdes om handel, indkøb, sport og hobby, motion og naturaktiviteter samt ikke mindst kultur.

    Det bliver en omstilling
    Fordelen ved en sådan omstilling, der skaber nye værdier for alle landsbyelementerne i klyngen, skal kommunikeres og accepteres af alle, og alle skal acceptere, at de bor i et sammenhold, hvor ingen af byerne favoriseres, men hvor man skaber nye værdier. Sammen.

    Landsbyklyngens kommunikationssystem og klyngens styrende organ skal kunne forklare og fremhæve alle fordelene til indbyggerne og ikke forfalde til indbyrdes konkurrence.

    Forandringsprocesser, der ikke har opbakning i den lokale befolkning, er svære at gennemføre, og ressourcer brugt på forandringer – store som små – kan vise sig at være spildt. For eksempel kan en renovering af grønne områder med nye aktivitetsmuligheder vise sig ikke at opfylde de ønsker, beboerne har lokalt, og området bliver derfor ikke benyttet efter renoveringen.

    Sammenhængskraft kan kun opstå, når folk har noget at være fælles om. Når vi fortæller udadtil, at vi bor i Hammer Bakker, og ikke fremhæver vores egen bydel som den bedste.
    Når vi er stolte af vores fælles elitehold i den ene eller den anden sport. Når klyngens kulturudvalg tiltrækker store stjerner til kulturbegivenheder, som vi alle tager til. Når vi er kendt som et af Jyllands mest attraktive bosteder med gode institutioner og dejlige arbejdspladser.

    Når vi kan holde fest sammen og sige: vi kommer fra Hammer Bakker.

  10. MØDESTEDET:
    Med støtte fra Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Aalborg Kommune arbejder klyngesamarbejdet RUNDT om HAMMER BAKKER med udvikling af et MØDESTED i HAMMER BAKKER. Til at forestå udviklingsarbejdet er der etableret en arbejdsgruppe med repræsentation fra Samrådene og andre interessenter.
    Som vi tidligere har omtalt i Vodskov Avis har klyngesamarbejdet RUNDT om HAMMER BAKKER igangsat en række udviklingsprojekter, der overordnet har som mål at understøtte ”livet” i den nordlige del af Aalborg Kommune samt gøre området attraktivt for potentielle tilflyttere. Af igangsatte eller afsluttede udviklingsprojekter kan nævnes: 1) Frugthaverne omkring Hammer Bakker. 2) Kommunikation og samarbejde mellem byerne. 3) Tårnet i Hammer Bakker. 4) Natur og bevægelse. 5) Hammeringen – transport og færdsel. 6) Etablering af et Mødested i Hammer Bakker.
    Mange har positivt engageret sig i arbejdet, hvilket er særdeles glædeligt – TAK!!
    Med denne omtale vil vi gerne informere om, at der den 24. juni 2020 har været afholdt et opstartsmøde i projektgruppen for MØDESTEDET, idet de tilknyttede konsulenter fra Urban Goods og LYTT Architecture deltog i mødet. Med støtte fra Realdania, LOA og Aalborg Kommune er der skabt grundlag for, at projektgruppen i et samarbejde med konsulenterne kan arbejde med udviklingen af et bæredygtigt projekt, hvilket bl.a. omfatter: formål, aktiviteter, faciliteter, organisering og forankring, overvejelser om mødestedets placering samt udarbejdelse af et konkret skitseprojekt. Målet er at udvikle et godt forslag til et mødested, der har bred opbakning og er skabt i pagt med den natur i Hammer Bakker, som det hele handler om.
    Indledningsvis havde projektgruppen en længere drøftelse af visioner og opmærksomhedspunkter for mødestedets etablering, og der var i den sammenhæng et stort fokus på såvel beskyttelses- som benyttelsesdelen, hvilket er VIGTIGT og blev kraftigt pointeret! Endvidere drøftede projektgruppen følgende emner: adgang og information, ophold og inspiration, samarbejde, funktioner, æstetik og arkitektur samt frivillige. Alt det giver et godt billede af de mange forskellige sammenhænge, som mødestedet skal forholde sig til for at blive et godt projekt, der passer til de fremtidige brugere og Hammer Bakkes natur og kultur.
    Vi kan i den sammenhæng foreslå, at interesserede søger yderligere informationer om projektgruppens drøftelser af de enkelte emner på hjemmesiden: ”RUNDT om Hammer Bakker”.
    Det kan endvidere oplyses, at projektgruppen fremadrettet vil sikre, at den videre proces omkring etableringen af MØDESTEDET vil blive formidlet løbende i Vodskov Avis og på klyngens hjemmeside. Endvidere vil vi opfordre til, at alle, der har interesse for MØDESTEDETS etablering, fremsender eventuelle forslag til aktiviteter og faciliteter til et af projektgruppens medlemmer, der ligeledes kan findes på klyngens hjemmeside: ”RUNDT om Hammer Bakker”.

    FAKTABOKS

    Hvad kunne et MØDESTED i HAMMER BAKKER være?
    Et MØDESTED i Hammer Bakker er ikke et cafeteria eller Faarup Sommerland, men et sted hvor naturinteresserede kan mødes for at få informationer, inspiration, oplevelser og oplysninger om mulighederne i Hammer Bakker. Ideen om MØDESTEDET er udsprunget af ønsket om at lave et fælles sted for de lokale byer RUNDT om HAMMER BAKKER – et sted som kan styrke fællesskabet på tværs og styrke de sociale relationer mellem os, der bor tæt på bakkerne.
    MØDESTEDET kan indeholde plancher med områdekort, veje, stier og seværdigheder, der alt sammen kan understøtte motionsmulighederne i bakkerne. Det vil ligeledes være oplagt, at der gives gode råd til, hvordan naturelskere færdes i bakkerne.
    Med mødestedet kan interesserede ligeledes søge ophold, læ og fællesskab for at spise en madpakke eller anvende andre velfærdsfaciliteter i form af toiletter, renovation og rindende vand. Det er selvfølgelig også en mulighed, at skolerne i klyngeområdet kan anvende mødestedet til naturoplevelser, læring og andre sociale aktiviteter. Mødestedet kan desuden danne basis for tilrettelagte og guidede naturoplevelser (svampe, fugle, planter og andre seværdigheder).
    I tilknytning til mødestedet er det naturligvis et ønske, at der skabes gode udendørs aktivitetsmuligheder for familierne, hvilket kunne understøttes af: naturlegepladser, bålpladser, shelters m.v. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at det skal være bæredygtige legepladserne, der er skabt med hensyntagen til området og udformes med respekt for stedet og nænsomt indpasset i det bakkede landskab i HAMMER BAKKER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *