I samarbejde med Aalborg Kommune, #genstarterviaalborgsammen med en koncert i Vestbjerg Byhave med Vingaard og band.
Endelig kan vi stå og nyde en god koncert og synge med på de fantastiske sange (hvis Corona ikke igen begrænser dette).
Medbring selv picnic tæppe, festival stole eller lignende.
Vestbjerg Borgerforening sælger drikkevarer
Koncerten i Vestbjerg Byhave bliver den 31. august kl. 19.00, så sæt X i kalenderen.
Først fældede man en masse nåletræer. Nu skal de minsandten også sætte fut i det. Men det hele er for at skabe mere plads til den vilde natur. Det sker torsdag klokken 11.
Nu er store områder med nålegræsplantage ryddet i det område af Hammer Bakker, hvor Aalborg Kommune, Dansk Botanisk Forening og Den Danske Naturfond sammen er ved at skabe et nyt stort naturområde, hvor naturen kan leve og trives for altid.
Først var det med og på den store klinge, nu er det frem med tændstikkerne.
”De truede og sjældne sommerfugle, vi gerne vil give nye steder at leve, har ikke tid til at vente på, at deres levesteder kommer på naturlig vis. Det kan tage op mod 100 år, hvor arterne når at forsvinde. Derfor hjælper vi udviklingen lidt på vej, så levestederne allerede er klar om få år,” siger Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune.
Efter at områderne har været brugt til tømmerproduktion i århundreder, er den oprindelige jordbund blevet ændret til en sur nåleskovsbund. Men nu da træerne er fældet, ligger der en masse små grene og nåle tilbage, også kaldet førne.
For at naturen hurtigere kan genindvandre til området, kører en stor traktor over arealet og river materialet sammen i bunker, som man så brænder af.
Derefter er jordbunden klar til, at blomster og små nye løvtræer kan etablere sig, og naturen kan udvikle sig frit herefter.
Ligesom man er nødt til at fjerne dræn for at få vandet tilbage, er man også nødt til at fjerne nåletræsplantager, hvis man ikke skal vente hundrede år, på at løvskoven tager tabt terræn tilbage.
Nordjyllands Beredskab er hyret ind til sammen med Aalborg Kommune at sørge for sikkerhed og ild i kvaset.
Gæster i området opfordres til at holde god afstand til afbrændingen og parkere på områdets parkeringspladser.
Afbrændingen filmes til det store indsamlingsshow, som TV 2 sender d. 23. maj for at give naturen mere plads.
Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune, tlf. 2520 2435 eller svend.lassen@aalborg.dk Frederik Møller, biolog i Den Danske Naturfond, tlf. 2481 7475 eller fm@naturfonden.dk
Arealer konverteret for ca 6 år siden.
Nyt konverteringsareal
Hugstaffald der forventes afbrændt.
En rigtig god nyhed og efter en flot indsats af udviklingsgruppen for “Mobilitet og tilgængelighed” har Aalborg Kommune ved skrivelse af 25. marts 2021 meddelt, at By- og Landsskabsudvalget på nedennævnte grundlag har besluttet at prioritere cykelstien mellem Vodskov og Vestbjerg.
Kære Samråd og Hammer Bakker Klyngen
Som I måske har hørt, så har Vejdirektoratet udbudt en ny cykelpulje, hvor de lige nu søger projekter. Der er 150 mio. kr. i puljen, og kommunerne kan opnå 50 % medfinansiering. Der er ansøgningsfrist 17. maj.
By- og Landskabsudvalget har i dag givet grønt lys til, at vi søger om tilskud til en cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov. Begrundelsen for det er især, at det er et projekt, som lever op til kriterierne i puljen, som vi selv ser positivt på, og som rigtig mange borgere nævnte, da vi sidste år indhentede ideer og ønsker til cykelområdet. Så må vi krydse fingre for, at vi kommer gennem nåleøjet.
Vi har her i vinter fået lavet opdaterede overslag over økonomien i et sådant projekt med udgangspunkt i at vi laver enkeltrettede stier (en i hver side). Alle detaljerne skal løses hen ad vejen, når vi forhåbentlig får et positivt svar fra Vejdirektoratet, og kan begynde at dykke ned i det. Vi ved, at det er en kompleks strækning, som vil kræve, at vi skal ud og købe areal til stien, og vi skal have defineret den endelige udstrækning. I Vodskov regner vi med at lave stien fra Langbrokrovej, mens vi i Vestbjerg har flere muligheder. Her er der en strækning med fortov, som vi eventuelt kan ombygge til fællessti for at komme så langt ind i byen som muligt. Til orientering får vi gennemført en trafiktælling på strækningen i løbet af april. Den vil også kunne sige noget om, hvor stærkt der køres, og hvor mange cyklister, der er i dag.
Udviklingsgruppen for “Mobilitet og tilgængelighed” har følgende medlemmer: Finn Rasmussen, Torben Carstensen, Karina Søborg, Mads Thomsen, Peter Indholt, Troels Fischer og Leif Köhne.
Kroen ligger ganske vist i Sulsted, men kromanden Kent bor i Vestbjerg sammen med hustruen Birgitte og deres tre børn.
Jeg besøgte i den forgange uge Kromand Kent Stoltenborg på Kents Madshus – Sulsted Kro for at høre lidt om Kent, hvordan han endte på kroen i Sulsted og hvordan humøret er her i Coronatiden hvor der er alt for stille på kroen.
”Ja, jeg savner godt efterhånden noget liv her på kroen” medgiver Kent da han tager i mod i kroens foyer. I marts sidste lukkede coronaen jo ned for det meste af det vi normalt samles om – og slut var det lige pludselig med fester, selskaber og den slags.
Men min forestilling om jeg skulle møde en kromand der hang lidt med hovedet blev heldigvis gjort til skamme. Kent er ikke sådan at slå ud, han tager det med oprejst pande og ser frem mod at det forhåbentlig snart begynder at gå mod lysere tider.
Inden vi satte os ved et af krobordene til en snak viste Kent mig rundt på den hyggelige Kro. Der er noget helt særligt over sådan et sted der har dannet ramme om så mange arrangementer gennem årene. Det synes jeg i hvertfald.
(artiklen fortsætter under billedet)
Kent viste mig kroens store sal som i øvrigt er nyrenoveret i 2019. En dag mødte Kent ind til en sal der stod under vand. Et vandrør i lejligheden ovenover var sprunget så gulv mv. i salen var ødelagt. ”Håndværkerne kiggede noget mærkeligt på mig da jeg sagde vi skulle være færdige på 11 dage for der var der et arrangement. Men vi nåede det” fortæller Kent.
Rundturen gik også forbi den tilstødende sal, kroens skønne have og ikke mindst det store køkken som er indrettet med alt moderne udstyr inden vi satte os i krostuen.
Og hvordan man endte Kent så her på kroen i Sulsted?
Kent Stoltenborg har været i hotel og restaurationsbranchen siden han kom i lære som kok i 1979. Størstedelen af hans arbejdsliv er foregået på Dronninglund Slot hvor han var direktør i 16 år indtil det for nogle år siden begyndte at krible for at stå egne ben og ikke længere at skulle have grønt lys til sine idéer hos en bestyrelse.
I 2017 blev tankerne ført ud i livet, da Kent sagde op på slottet og efterfølgende forpagtede kroen i Sulsted, som på daværende tidspunkt havde været lukket et års tid. I 2019 blev titlen ændret fra forpagter til ejer da Kent erhvervede kroen fra Hans Nielsen som havde været kroens indehaver gennem 35 år.
Men hvad er så Kents hemmelighed bag at drive en landsbykro succesfuldt i en tid hvor mange kroer ellers har det svært og en del ligefrem lukker?
”Det handler om at gøre det du gør ordentligt – smagt til med en fornuftig forretningssans” lyder Kents forklaring og tilføjer i øvrigt at omkostningerne holdes nede ved at han er eneste faste mand på kroen, mens gode folk hyres ind når der er arrangementer. Som han siger, ”Det kan være både være mig der er i køkkenet eller mig der vasker gulv”. Kroen er i øvrigt ikke åben som klassisk krostue hvor man kan komme ind fra gaden.
De der besøger kroen eller får mad leveret derfra bliver ambassadører for kroen, derfor skal de have en god oplevelse. Ordentlig god mad der smager af noget – og nok af den. Det er Kents filosofi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er en filosofi der holder vand.
Der har været selskaber og fester på kroen hver weekend siden åbningen for godt 3 år siden. Herudover huser kroen også eksempelvis begravelsesarrangementer og møder. Hertil kommer mad ud af huset.
På kroen – og ud af huset – servere Kent både den klassiske kromad, som sagt mad der smager af noget med en god sovs – men også den mere sofistikerede slags. Kent kan imødekomme de fleste ønsker udover de faste menuer. Det er bare at kontakte ham.
Helt rigtigt er det jo ikke at der været liv på kroen hver weekend siden åbningen for der var lige en corona der satte en kæp i hjulet og har betydet at der har været alt for stille på kroen i nu næsten et år.
”Jeg kan jo ikke gøre noget ved det” er Kents tilgang og som han siger når folk nu var glade og tilfredse for at komme på kroen før så kommer de forhåbentlig også tilbage når vi er på den anden side af epidemien.
Helt stille er der er nu ikke på kroen. Der er en smule gang i gryderne i det store flotte køkken.
Kent var i gang i køkkenet i forbindelse med nytårsaften. Det var en stor succes. Egentlig havde han sat et maks. på 250 kuverter, men det endte med 300 da Kent forbarmede sig over dem der var kommet for sent.
I øjeblikket kan der fra kroen købes take-away-menuer. ”Mest for lige at vise at vi stadig er her og så skal jeg jo også lige holde mig i gang” smiler Kent. Menuen kan bestilles til afhentning onsdag, torsdag, fredag og lørdag. I sidste uge var menuen Tarteletter og i denne uge serveres der Herregårdsbøf – altså klassisk kromad. Ugens ret bliver annonceret på kroens facebookside.
Deres udsendte lagde en bestilling på en omgang herregårdsbøf inden jeg tog afsked med Kent Kromand, der forhåbentlig snart igen kan tage i mod glade gæster på den hyggelige kro i Sulsted.
Fodbolden triller ikke længere på boldbanerne ved Niels Lyhnes vej/Mejlstedvej, faktisk gror græsset vildt og meterhøjt.
Men en arbejdsgruppe har store planer for området, hvor der tidligere var masser af liv. Det skal der nemlig være igen.
Jeg mødtes en kold vinterdag i sidste uge med Niels Lønstrup for at høre mere om den 10 mand store arbejdsgruppes planer for Vestbjerg Klima og Naturpark.
”Vores ønsker er at lave et rekreativt område for både unge og gamle, for børnefamilier og et område som også kan anvendes af skole, daginstitutioner og dagplejere” fortæller Niels Lønstrup.
Til brug for afledning af byens regnvand vil bliver anlagt 6-7 søer på området og det er dem der tages udgangspunkt i for projektet. Omkring søerne vil der blive anlagt stisystemer.
Ligeledes er der også lavet forarbejde til en ”junglesti” mellem træerne neden for banen der var op mod Mejlstedvej.
(artiklen fortsætter under billedet)
Arbejdsgruppens mål er at skabe et udflugts og mødested hvor byens borgere kan mødes på tværs af generationer og skel i øvrigt.
Der er på nuværende tidspunkt ikke konkret planlagt hvordan parken kommer til at se ud, men som det altid sker når Vestbjerg-ildsjæle giver sig i kast med noget har gruppen lavet et grundigt forarbejde.
Niels Lønstrup nævner som eksempler på det der kunne blive en del af naturparken et madpakkehus/bålhytte hvor der eks. i samarbejde med byens uniformerede korps kunne laves bålaftener eller lignende.
Sansehaver – som kunne være en oplevelser for alle sanser. Blandet andet til glæde for byens ældre men også som inspiration til klimavenlige vilde haver.
Et amfiteater – med mulighed for optræden af lokale, skoleteater, sangaftener. Ja, kun fantasien sætter grænser.
Plateauer/platforme ved søerne, som vil give mulighed for ophold ved søerne og mulighed for at forbyde sig i søernes dyreliv.
Fysiske aktiver for børn – legeplads, den førnævnte junglesti, udendørs motionsredskaber m.m.
Shelters – mulighed for at sove ”ude i naturen” – men dog stadig ikke langt hjemmefra.
Ovenstående er blot forslag og eksempler. Arbejdsgruppen modtager gerne input fra byens borgere på mailadressen vestbjergnynaturpark@outlook.com
(artiklen fortsætter under billedet)
Hvor er projektet så nu?
”Vi har været i gang med at beskrive projektet og vores tanker om naturparken og indsamlet input fra byens borgere og interessenter” fortæller Niels Lønstrup. Man afventer herudover en mere konkret plan for kommunen i forhold til vandbassinerne og herefter er næste del at man skal i gang med at søge fonde og puljer der kan bidrage til økonomien i projektet ligesom der helt sikkert også bliver bruge for frivillige hænder til noget at det praktiske arbejde.
Man skal passe på med at love noget om tidspunkter med ting der indebærer kommunal sagsbehandling men det er Niels Lønstrups håb at man i løbet af 2-3 år er i gang med noget konkret.
Det er meget spændende projekt, som vil blive endnu et stort aktiv for vores by. Arbejdsgruppen klør på, det store engagement brændte igennem i min snak med Niels.
Du kan finde en nærmere beskrivelse af projektet via linket herunder, ligesom det også er sat op på standeren ved Spar.
Man kan komme til at møde store skovmaskiner og mænd med kværnende motorsave, hvis man går en tur i Hammer Bakker fra DATO og frem til marts. Men derefter bliver det meget vildere at gå i området fremover. På den naturlige og skønne måde.
Det lover Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune, som snart starter det store maskineri for den vilde naturs skyld.
30 hektar plantet nåleskov skal fældes som en vigtig del af den store naturplan for Hammer Bakker, som Naturfonden, Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening har lavet. Planen skal genskabe det nordjyske naturklenodie på op mod 1000 hektar frem mod 2030.
– Vi er virkelig kede af, at vi kommer til at larme mere end de fleste synes om i skovens ellers dybe stille ro de næste måneder. Især, nu hvor rigtigt mange søger ud i naturen for at få lidt adspredelse fra corona-restriktioner. Men vi håber, vores mange gæster i området kan leve med det, fordi vi gør det for at hjælpe den vilde natur, siger projektleder Svend Lassen fra Aalborg Kommune.
Men hvordan i alverden kan al den larm og det, nogle kan opleve som en massakre på nåletræer, dog være til gavn for naturen?
Svend Lassen forklarer, at nåletræerne er plantet af mennesker for at give træ til byggeri. Men der er ikke meget natur i sådan en plantet mørk og ensartet nåleplantage. Den skal derfor erstattes af løvskov og lysninger med vilde planter.
– Nu skaber vi mere lys og variation, så den vilde natur kan flytte ind igen. Om et år eller to kan man opleve de mange vilde planter med blomster i mange forskellige farver og med farverige og flaksende sommerfugle og andre insekter i hobetal, hvor der tidligere var mørkt og dødt. Der kommer også flere løvtræer, som får lov at vokse op og give mad og bolig til flere dyr, planter og svampe end nåletræerne, siger Svend Lassen.
De fleste dyr holder pause fra forårets og sommerens hektiske yngletid. Derfor er disse måneder det bedste tidspunkt at fælde nåletræerne. Man tager mest hensyn til skovens dyr ved at overstå fældningen, før dyrene igen skal til at yngle.
Til næste år græsser kvæg og heste i området, som til den tid vil sværme og summe af nyt vildt liv.
Fældningen er altså først og fremmest for dyre- og plantelivets skyld. Men hvad med klimaet? Nåletræerne har jo optaget CO2 i deres opvækst.
– Vi fælder kun træer, der alligevel ville være blevet fældet til byggeri. Her bevares det længe og indgår som klimapositivt byggemateriale. Når vi fælder plantagerne, efterlader vi grupper af de ældste træer, og skåner løvtræerne. Samtidig får nye løvtræer lov at spire frem, så naturlige løvskove gendannes, og nyt CO2 suges ud af atmosfæren, siger Svend Lassen.
I fremtiden dannes endda mere grundvand i området. Det skyldes, at der dannes mere og bedre grundvand under løvskov og åbent land end under nåleskov.
Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune, tlf. 2520 2435 eller svend.lassen@aalborg.dk
Frederik Møller, biolog i Den Danske Naturfond, tlf. 2481 7475 eller fm@naturfonden.dk
Dette er i virkeligheden en historie der fortæller noget om hvor mange ressourcer vi rummer som by.
Vi kan nå så utroligt langt sammen med de drømme vi har for vores by, hvis vi bruger de ressourcer vi hver især besidder. Til sammen rummer vi en enorm mængde ressourcer.
Det vidner historien om arbejdet med pumptrack-banen om.
Idéen om en såkaldt Pumptrack-bane, som er en slags cykel-forhindringsbane, udsprang af at der kommer til at blive en del overskudsjord når arbejdet med at grave ud til de nye tennis og paddle-baner ved hallen går i gang i starten af det nye år.
Det jord kunne i stedet for at det skulle køres væk lige så godt bruges til et eller andet tænkte kloge hoveder. Og da det er netop jord man fortrinsvis skal bruge til at anlægge en pumptrack-bane, så det var bare med at komme i gang.
Man fik før jul aftalt med kommunen hvor banen skulle anlægges. Det bliver på området der ligger mellem fodboldbanen og Bakmøllevej.
Herefter skulle der hurtigt nedsættes et udvalg der kunne arbejde videre med planerne, således der var en skitse klar når kommunens folk begynder at flytte rundt på jorden.
Der blev søgt folk til Pumptrack-udvalget via facebook og der gik ikke lang tid før en række mennesker meldte sig og bød ind med forskellige kompetencer , erfaringer og kontaktpersoner der kunne bruges i projektet.
Efter en kort snak via Teams før jul satte pumptrack-udvalget så i dag hinanden stævne for at kigge på området og udveksle idéer og tanker om hvordan banen skal se ud og lægge konkrete planer for det videre arbejde. Det bliver rigtig godt. Mon ikke banen er klar til brug en gang henover foråret eller i hver fald en gang i løbet af 2021.
Vi rummer så utroligt meget som by og det er fedt når borgere engagere sig i projekter for byen. Ingen kan alt, alle kan noget – og i Vestbjerg løfter vi i flok.
Vision
Landsbyklyngen Rundt Om Hammer Bakker består af 9 landsbysamfund, som placerer sig for foden af Hammer Bakker hele vejen rundt om den frodige bakkeø. Her bor sammenlagt omkring 10.000 beboere.
Alle beboere i Landsbyklyngen vægter nærheden til naturen meget højt og i en rundspørge udtaler 70 % af beboerne i klyngen, at de er flyttet til området netop på grund af det helt særlige natursted, som Hammer Bakker er.
Det unikke naturområde, Hammer Bakker, er på den måde landsbyernes omdrejningspunkt og den geografi, historie, kultur og natur, der rent fysisk binder klyngen sammen. Dette grønne skatkammer af naturoplevelser udgør limen i beboernes fællesskab.
Den brede fællesinteresse for naturen danner grobund for at styrke sociale fællesskaber og samarbejder på tværs af klyngerne. Det, som skal til for at skabe resultater, der er større end de enkelte byer kan skabe alene.
Formål
Målet med projektet ’Steder Vi Mødes’ er at udvikle fælles mødesteder, der har bred opbakning og er etableret i pagt med naturen i Hammer Bakker – den natur, som er mødestedets omdrejningspunkt. Projektet opfordrer til at beskytte og benytte naturen ved at etablere steder, som understøtter nænsom, respektfuld og bevidst brug af Hammer Bakker.
Projektet vil danne ramme om det sociale fællesskab og nye fællesskaber gennem etablering af steder, hvor beboerne kan samles og benytte naturen i fællesskab på tværs af bopæl i klyngen og på tværs af alder, interesser og præferencer.
Projektet baseres på fire delmål:
– Samlingssteder i pagt med naturen – benytter og beskytter
– Bedre faciliteter
– Bedre naturformidling
– Bedre adgang – mindske presset på naturen
Her kan i læse hele Skitseforslag.
”Man kan tage pigen ud af Århus, men ikke Århus ud af pigen” synger Tina Dickow. Sådan er det måske også med Ane.
Der er nu 9 år siden hun forlod Smilets by for at drage mod nord for at blive præst her hos os I Vestbjerg.
Det var ikke blot en tur et pænt stykke nord af E45, det var også en flytning fra storbyen til forstadsbyen.
”I Århus kendte man dårligt nok de andre i opgangen, her i Vestbjerg kender alle hinanden, det skulle man lige vænne sig til.,” Fortæller Ane der kom til Vestbjerg sammen med sin søn.
Når det nu er i Præsteboligen man flytter ind så bliver ens ansigt hurtigt et alle kender.
Vestbjerggenserne skulle også lige vænne sig til Ane. For som ung kvinde var hun ikke lige det gængse billede på en præst, som for de fleste er noget med en ældre mand. Måske endda med fuldskæg.
Ane fortæller i den forbindelse en anekdote fra kort tid efter hendes tiltræden hvor der var fastelavn i Kirkecenteret. ”Er du klædt ud som præst?” Spurgte den menighedsrådsformands barnebarn hvorefter Ane måtte forklare at hun altså var præsten.
Men hun følte sig taget rigtig godt i mod da hun kom til byen i sin tid hvor hun oplevede store imødekommenhed. Noget som andre i tidligere artikler også har fremhævet om vores by.
Efter ni år er Ane også ved at være en af vores.
Det er hun også fordi vi ikke kun møder hende som byens præst men også bare som Ane rundt omkring i byen og til arrangementer i byen.
Det betyder meget for Ane at borgerne ikke kun kender hende som præsten, men også som Ane som man lige hilser på og sludrer lidt med når man eks. løber på hende ved købmanden.
At folk kender hende bare som Ane, mener hun er med til at blandt andet at gør det nemmere for folk at tage kontakt til hende, når de har behov for en snak med hende i hendes egenskab som præst.
Det er jo også på baggrund af hendes job at jeg har sat hende stævne denne tirsdag eftermiddag hvor hun har budt indenfor på kontoret i præsteboligen.
For Ane møder også rigtige mange af byens borgere i hendes egenskab som præst. For kirken er jo med igennem livets faser. Dåb, Konfirmation, Bryllup og i sidste ende når vi skal herfra. Og med ni år som byens præst er der nogen Ane har fulgt i mange år. Hun fortæller at hun for nylig har døbt et barn af en af hendes første konfirmander.
Men mange kommer også til Ane for at få en snak når livets skjorte strammer til de forkerte steder. Det kan være i forbindelse med et dødsfald, skilsmisse, alvorlig sygdom eller når livet bare er lidt svært at holde i hånd med.
Og Ane tager gerne i mod. Det er altid muligt at få en snak. Ane fortæller at nogle kommer enkelte gange, andre i et forløb mens andre hen over årene løbende kommer til hende når de har behov for en samtale.
Som Ane siger, ”Det at arbejde som præst det handler om at give noget til andre”.
Og det gør Ane både ved samtalerne og når hun står henne i Kirken.
Og hvad er det så Kirken kan give vi fortravlede mennesker af i dag?
Et frirum kunne svaret være.
”Det der præstationssamfund som vi oplever rigtig mange steder i dag, det findes ikke i Kirken” fortæller Ane. ”I kirken skal man ikke præstere noget. Her bliver man accepteret som dem man er. Her er man god nok som den man er.”
Ane fremhæver nærheden som det det måske vigtigste element i præstens og kirkens arbejde og netop den er blevet sat på alvorlig prøve her i forbindelse med coronaen.
Og det fremhæver Ane også på spørgsmålet om hvad der har været sværest her ved Cornonaperioden, ”At nærheden forsvandt”.
Især var det en svær tid i foråret hvor der var lukket helt ned. ”Behovet var der jo stadig” siger Ane om den periode hvor de fleste aktiviteter i Kirken var sat pause. Blandt andet de føromtalte samtaler.
Dog kunne man i foråret stadig afholde bl.a. bryllupper og begravelser, men med forbehold. Ane fortæller om en bisættelse – og det gør hun kun fordi den har været omtalt i andre medier tidligere – som skulle finde sted kort før lockdown. Restriktionerne blev i de dage ændret hele tiden og på selve dagen for bisættelsen måtte Ane ændre måden hvorpå bisættelsen skulle foregå.
Så det har været svært. Det har været en stor arbejdsopgave at skulle tilpasse kirkens aktiviteter til de gældende restriktioner og forbehold.
Blandt andet var forårets konfirmationer der blev rykket til efteråret og som også her skulle afholdes med store forbehold.
Ane nævner også Allehelgen-gudstjenesten hvor man mindes de der er gået bort i det forgangne år. Den er velbesøgt, men da man kun må være 82 i kirken(42 hvis der synges) så måtte man også her finde en løsning, som blev at dele gudstjenesten op.
Sådan har det hele tiden været udfordringer der skulle løses. Da Kirken var lukket helt ned i påsken, som også er en højtid i Kirken, arrangerede man påskeløb på Kirkegården ved Sulsted Kirke for børn ligesom man også her i julen uddeler ”Juleposer” til børnene som kan afhentes i Kirkecenteret.
Gudstjenesten i forbindelse med skolens juleafslutning var det også planen skulle foregå på særlig vis i år. Meningen var at gudstjenesten skulle streames ud til de enkelte klasseværelser. Men siden jeg talte med Ane er der jo sket det at mange af børnene er blevet sendt hjem fra skolen og fjernundervises.
Så bare på de få dage er forudsætningerne allerede ændret mærkbart.
”Det bliver godt nok specielt” siger Ane om juleaftengudstjenesterne hvor der jo plejer at være fyldt til næsten mere end sidste plads i kirken. Det plejer at være meget festligt fortæller Ane.
Det bliver også meget anderledes i år. Ane fortæller at man har udvidet antallet af gudstjenester den 24/12, som man i øvrigt skal tilmelde sig til. Herudover vil der også blive optaget en gudstjeneste på video, der vil blive udsendt på Sulsted Sogns hjemmeside og facebookside så man kan følge med hjemmefra.
Men det er en god ide at holde sig ajour på netop hjemmeside eller facebook for restriktionerne ændrer sig igen ofte.
Jeg spurgte Ane til hvordan hun har det med at der pludselig kommer så mange i Kirken juleaften, som ellers ikke er der om søndagen. Og her minder hun mig igen om Kirkens budskab som vi tidligere har været inde. ”Det er kun glædeligt at der kommer så mange, og der står jo ikke nogen og krydser af hvor mange gange den enkelte har været i Kirken. Kirken har jo en plads hos dem der kommer juleaften og det glæder mig. Og jeg møder jo også mange af dem i løbet af året i forbindelse med kirkelige handlinger og aktiviteter” siger Ane.
Men det skal nok blive jul, selvom coronaen stadig tager favntag med os.
Hvad kan give Kirken give os i en tid der er præget af megen usikkerhed og uforudsigelighed?
”Tryghed” lyder svaret fra Ane og fremhæver et af juleevangeliets stærkeste budskaber som er ”Frygt ikke”. Altså det skal nok gå. ”Frygt ikke” – lyset brænder ikke ud.
Ane har også oplevet at nye har søgt mod kirken her under epidemien. Nok netop for at finde en modpol til usikkerheden. For at finde ro.
Ane finder det vigtigt at give glædelige og positive budskaber i denne tid hvor vi bomberedes så meget og ofte med det modsatte.
For nylig tog hun derfor i hendes prædiken udgangspunkt i den italienske film ”Livet er smukt” fra 1997 der vandt en Oscar for bedste film. Filmen handler om far og søn der under 2. verdenskrig ender i en koncentrationslejr. Her skaber faderen en fantasiverden for at vise sønnen det gode i livet selvom situationen er håbløs. Men på trods fastholder faren livsglæden og videregiver den til sønnen. En smuk film.
Det er også et smukt budskab.
La Vita é Bella – Livet er smukt – også i en coronatid.
I Vestbjerg har vi uden tvivl Danmarks mest hårdføre petanquespillere!
Jeg mødte dem i Byhaven mandag eftermiddag hvor knap 20 spillere i bidende kulde og isnende blæst var mødt op for at kaste med stålkuglerne.
Der blev denne eftermiddag budt på æbleskiver og jeg spurgte, “Er det så afslutning for denne sæson?”
“Nej nej, planen er at vi spiller videre gennem vinteren så længe der ikke er sne” fortalte en af spillerne Mogens Vanderskrog.
Selvom spillet foregår med stor koncentration, så bedyrer Mogens Vanderskrog at det sociale samvær og hyggen er i højsædet.
Spillet foregår midlertidigt på grusstierne i Byhaven i det de tidligere baner ved Mejlstedvej blev nedlagt tidligere i år som følge af at området ved Mejledstedvej skal sælges.
Men til foråret vil der stå helt nye baner klar ved Hallen i forbindelse med “Idræt på toppen”. Og det glæder petanque-spillerne sig til.
“Ja, det går fint med at spille her midlertidigt, men det er selvfølgelig lidt begrænset med pladsen, så vi glæder os til de nye baner står klar så vi får et “hjem” igen” sluttede Mogens Vanderskrog.
Petanquespillerne mødes i Byhaven hver mandag og onsdag eftermiddag kl. 14.00. Nye spillere er velkomne til at kigge forbi.
Jeg synes ikke bare vi har det mest hårdføre, men også de sejeste petanquespillere i Vestbjerg.
Tak for æbleskiverne!
