Steder vi mødes i Hammer Bakker

Vision

Landsbyklyngen Rundt Om Hammer Bakker består af 9 landsbysamfund, som placerer sig for foden af Hammer Bakker hele vejen rundt om den frodige bakkeø. Her bor sammenlagt omkring 10.000 beboere.
Alle beboere i Landsbyklyngen vægter nærheden til naturen meget højt og i en rundspørge udtaler 70 % af beboerne i klyngen, at de er flyttet til området netop på grund af det helt særlige natursted, som Hammer Bakker er.
Det unikke naturområde, Hammer Bakker, er på den måde landsbyernes omdrejningspunkt og den geografi, historie, kultur og natur, der rent fysisk binder klyngen sammen. Dette grønne skatkammer af naturoplevelser udgør limen i beboernes fællesskab.
Den brede fællesinteresse for naturen danner grobund for at styrke sociale fællesskaber og samarbejder på tværs af klyngerne. Det, som skal til for at skabe resultater, der er større end de enkelte byer kan skabe alene.

Formål
Målet med projektet ’Steder Vi Mødes’ er at udvikle fælles mødesteder, der har bred opbakning og er etableret i pagt med naturen i Hammer Bakker – den natur, som er mødestedets omdrejningspunkt. Projektet opfordrer til at beskytte og benytte naturen ved at etablere steder, som understøtter nænsom, respektfuld og bevidst brug af Hammer Bakker.
Projektet vil danne ramme om det sociale fællesskab og nye fællesskaber gennem etablering af steder, hvor beboerne kan samles og benytte naturen i fællesskab på tværs af bopæl i klyngen og på tværs af alder, interesser og præferencer.
Projektet baseres på fire delmål:

– Samlingssteder i pagt med naturen – benytter og beskytter
– Bedre faciliteter
– Bedre naturformidling
– Bedre adgang – mindske presset på naturen

Her kan i læse hele Skitseforslag.

Livet er smukt – også i en coronatid

Ane - vores præst - i sofaen i præstekontoret. Sofaen er egentlig normalt forbeholdt gæsterne.

”Man kan tage pigen ud af Århus, men ikke Århus ud af pigen” synger Tina Dickow. Sådan er det måske også med Ane.

Der er nu 9 år siden hun forlod Smilets by for at drage mod nord for at blive præst her hos os I Vestbjerg.

Det var ikke blot en tur et pænt stykke nord af E45, det var også en flytning fra storbyen til forstadsbyen.

”I Århus kendte man dårligt nok de andre i opgangen, her i Vestbjerg kender alle hinanden, det skulle man lige vænne sig til.,” Fortæller Ane der kom til Vestbjerg sammen med sin søn.

Når det nu er i Præsteboligen man flytter ind så bliver ens ansigt hurtigt et alle kender.

Vestbjerggenserne skulle også lige vænne sig til Ane. For som ung kvinde var hun ikke lige det gængse billede på en præst, som for de fleste er noget med en ældre mand. Måske endda med fuldskæg.

Ane fortæller i den forbindelse en anekdote fra kort tid efter hendes tiltræden hvor der var fastelavn i Kirkecenteret. ”Er du klædt ud som præst?” Spurgte den menighedsrådsformands barnebarn hvorefter Ane måtte forklare at hun altså var præsten.

Men hun følte sig taget rigtig godt i mod da hun kom til byen i sin tid hvor hun oplevede store imødekommenhed. Noget som andre i tidligere artikler også har fremhævet om vores by.

Efter ni år er Ane også ved at være en af vores.

Det er hun også fordi vi ikke kun møder hende som byens præst men også bare som Ane rundt omkring i byen og til arrangementer i byen.

Det betyder meget for Ane at borgerne ikke kun kender hende som præsten, men også som Ane som man lige hilser på og sludrer lidt med når man eks. løber på hende ved købmanden.

At folk kender hende bare som Ane, mener hun er med til at blandt andet at gør det nemmere for folk at tage kontakt til hende, når de har behov for en snak med hende i hendes egenskab som præst.

Det er jo også på baggrund af hendes job at jeg har sat hende stævne denne tirsdag eftermiddag hvor hun har budt indenfor på kontoret i præsteboligen.

For Ane møder også rigtige mange af byens borgere i hendes egenskab som præst. For kirken er jo med igennem livets faser. Dåb, Konfirmation, Bryllup og i sidste ende når vi skal herfra. Og med ni år som byens præst er der nogen Ane har fulgt i mange år. Hun fortæller at hun for nylig har døbt et barn af en af hendes første konfirmander.

Men mange kommer også til Ane for at få en snak når livets skjorte strammer til de forkerte steder. Det kan være i forbindelse med et dødsfald, skilsmisse, alvorlig sygdom eller når livet bare er lidt svært at holde i hånd med.

Og Ane tager gerne i mod. Det er altid muligt at få en snak. Ane fortæller at nogle kommer enkelte gange, andre i et forløb mens andre hen over årene løbende kommer til hende når de har behov for en samtale.

Som Ane siger, ”Det at arbejde som præst det handler om at give noget til andre”.

Og det gør Ane både ved samtalerne og når hun står henne i Kirken.

Og hvad er det så Kirken kan give vi fortravlede mennesker af i dag?

Et frirum kunne svaret være.

”Det der præstationssamfund som vi oplever rigtig mange steder i dag, det findes ikke i Kirken” fortæller Ane. ”I kirken skal man ikke præstere noget. Her bliver man accepteret som dem man er. Her er man god nok som den man er.”

Ane fremhæver nærheden som det det måske vigtigste element i præstens og kirkens arbejde og netop den er blevet sat på alvorlig prøve her i forbindelse med coronaen.

Og det fremhæver Ane også på spørgsmålet om hvad der har været sværest her ved Cornonaperioden, ”At nærheden forsvandt”.

Især var det en svær tid i foråret hvor der var lukket helt ned. ”Behovet var der jo stadig” siger Ane om den periode hvor de fleste aktiviteter i Kirken var sat pause. Blandt andet de føromtalte samtaler.

Dog kunne man i foråret stadig afholde bl.a. bryllupper og begravelser, men med forbehold. Ane fortæller om en bisættelse – og det gør hun kun fordi den har været omtalt i andre medier tidligere – som skulle finde sted kort før lockdown. Restriktionerne blev i de dage ændret hele tiden og på selve dagen for bisættelsen måtte Ane ændre måden hvorpå bisættelsen skulle foregå.

Så det har været svært. Det har været en stor arbejdsopgave at skulle tilpasse kirkens aktiviteter til de gældende restriktioner og forbehold.

Blandt andet var forårets konfirmationer der blev rykket til efteråret og som også her skulle afholdes med store forbehold.

Ane nævner også Allehelgen-gudstjenesten hvor man mindes de der er gået bort i det forgangne år. Den er velbesøgt, men da man kun må være 82 i kirken(42 hvis der synges) så måtte man også her finde en løsning, som blev at dele gudstjenesten op.

Sådan har det hele tiden været udfordringer der skulle løses. Da Kirken var lukket helt ned i påsken, som også er en højtid i Kirken, arrangerede man påskeløb på Kirkegården ved Sulsted Kirke for børn ligesom man også her i julen uddeler ”Juleposer” til børnene som kan afhentes i Kirkecenteret.

Gudstjenesten i forbindelse med skolens juleafslutning var det også planen skulle foregå på særlig vis i år. Meningen var at gudstjenesten skulle streames ud til de enkelte klasseværelser. Men siden jeg talte med Ane er der jo sket det at mange af børnene er blevet sendt hjem fra skolen og fjernundervises.

Så bare på de få dage er forudsætningerne allerede ændret mærkbart.

”Det bliver godt nok specielt” siger Ane om juleaftengudstjenesterne hvor der jo plejer at være fyldt til næsten mere end sidste plads i kirken. Det plejer at være meget festligt fortæller Ane.

Det bliver også meget anderledes i år. Ane fortæller at man har udvidet antallet af gudstjenester den 24/12, som man i øvrigt skal tilmelde sig til. Herudover vil der også blive optaget en gudstjeneste på video, der vil blive udsendt på Sulsted Sogns hjemmeside og facebookside så man kan følge med hjemmefra.

Men det er en god ide at holde sig ajour på netop hjemmeside eller facebook for restriktionerne ændrer sig igen ofte.

Jeg spurgte Ane til hvordan hun har det med at der pludselig kommer så mange i Kirken juleaften, som ellers ikke er der om søndagen. Og her minder hun mig igen om Kirkens budskab som vi tidligere har været inde. ”Det er kun glædeligt at der kommer så mange, og der står jo ikke nogen og krydser af hvor mange gange den enkelte har været i Kirken. Kirken har jo en plads hos dem der kommer juleaften og det glæder mig. Og jeg møder jo også mange af dem i løbet af året i forbindelse med kirkelige handlinger og aktiviteter” siger Ane.

Men det skal nok blive jul, selvom coronaen stadig tager favntag med os.

Hvad kan give Kirken give os i en tid der er præget af megen usikkerhed og uforudsigelighed?

”Tryghed” lyder svaret fra Ane og fremhæver et af juleevangeliets stærkeste budskaber som er ”Frygt ikke”. Altså det skal nok gå. ”Frygt ikke” – lyset brænder ikke ud.

Ane har også oplevet at nye har søgt mod  kirken her under epidemien. Nok netop for at finde en modpol til usikkerheden. For at finde ro.

Ane finder det vigtigt at give glædelige og positive budskaber i denne tid hvor vi bomberedes så meget og ofte med det modsatte.

For nylig tog hun derfor i hendes prædiken udgangspunkt i den italienske film ”Livet er smukt” fra 1997 der vandt en Oscar for bedste film. Filmen handler om far og søn der under 2. verdenskrig ender i en koncentrationslejr. Her skaber faderen en fantasiverden for at vise sønnen det gode i livet selvom situationen er håbløs. Men på trods fastholder faren livsglæden og videregiver den til sønnen. En smuk film.

Det er også et smukt budskab.

La Vita é Bella – Livet er smukt –  også i en coronatid.

Danmarks mest hårdføre petanquespillere

Vestbjergs hårdføre Petanquespillere. “Det er blot et spørgsmål om den rette påklædning” som de siger.

I Vestbjerg har vi uden tvivl Danmarks mest hårdføre petanquespillere!

Jeg mødte dem i Byhaven mandag eftermiddag hvor knap 20 spillere i bidende kulde og isnende blæst var mødt op for at kaste med stålkuglerne.

Der blev denne eftermiddag budt på æbleskiver og jeg spurgte, “Er det så afslutning for denne sæson?”

“Nej nej, planen er at vi spiller videre gennem vinteren så længe der ikke er sne” fortalte en af spillerne Mogens Vanderskrog.

Selvom spillet foregår med stor koncentration, så bedyrer Mogens Vanderskrog at det sociale samvær og hyggen er i højsædet.

Spillet foregår midlertidigt på grusstierne i Byhaven i det de tidligere baner ved Mejlstedvej blev nedlagt tidligere i år som følge af  at området ved Mejledstedvej skal sælges.

Det er alvor når spilles. Kuglerne kastes med stor koncentration.

Men til foråret vil der stå helt nye baner klar ved Hallen i forbindelse med “Idræt på toppen”. Og det glæder petanque-spillerne sig til.

“Ja, det går fint med at spille her midlertidigt, men det er selvfølgelig lidt begrænset med pladsen, så vi glæder os til de nye baner står klar så vi får et “hjem” igen” sluttede Mogens Vanderskrog.

Petanquespillerne mødes i Byhaven hver mandag og onsdag eftermiddag kl. 14.00. Nye spillere er velkomne til at kigge forbi.

Jeg synes ikke bare vi har det mest hårdføre, men også de sejeste petanquespillere i Vestbjerg.

Tak for æbleskiverne!

Hvem kommer tættest på “grisen”?

Vestbjerg rimer på sammenhold

Hanne og Poul – to af byens ildsjæle gennem 52 år.

Jeg har tidligere skrevet om nytilflytterne Mads og Lise og deres erfaringer med at bliver Vestbjerggensere.

I sidste uge besøgte jeg så et par af dem der har boet her allerlængst.

Hanne og Poul Erik flyttede nemlig til Vestbjerg helt tilbage i 1968 og har således boet her i byen på Mogensvej i 52 år.

Det er kendte ansigter for mange i byen for Hanne og Poul Erik er et par af de ildsjæle som byen er så rig på. Så det blev til en snak der nåede rundt i rigtig mange retninger og omkring mange anekdoter om Vestbjerg igennem årene.

Hvordan pokker sammenfatter man sådan en buket anekdoter og gode historier om vores by gennem 50 år. Måske skal man bare forsøge at gengive dem.

Men der er også en rød tråd igennem fortællingen om Vestbjerg gennem de sidste 50 år. Den handler om om fællesskab, sammenhold og engagement. Og meget af det blev bundet sammen af foreningslivet i byen.

Fortællingen om Hanne og Poul Eriks liv i Vestbjerg starter – sjovt nok ligesom Mads og Lises – med foreningslivet. Ganske kort efter de er flyttet ind ringer det nemlig på døren og udenfor står ”Kridt-Niels” – en legende i ”Vestbjergkrøniken”. En af dem der var med til at starte fodbolden i Vestbjerg og senere skolepedal. ”Kridt-Niels” skulle lige høre hvordan det stod til med Poul Erik og fodbold, for de manglede lige en mand til kampen på søndag.

Og således blev man en del af fællesskabet. Og så gik det slag i slag. Ikke længe efter blev Hanne en del af bestyrelsen som sekretær og var det i en del år. En hel del år senere var Poul Erik også klubhusinspektør i en årrække.

Den gang spillede man fodbold på banen som fik tilnavnet ”Old Trafford”. Banen lå hvor Mejlstedparken nu ligger ved siden af byhaven.

Og ved fodbolden startede et af de projekter som har kendetegnet byen gennem årene. Projekter som ved fælles arbejde og fælles ihærdighed er blevet realiseret til glæde for os alle. Aktuelt projekter som ”Idræt på toppen”, Naturpark-projektet, Juleudsmykning osv.

Sagen var den at der manglede belysning på Old Trafford og derfor startede man ”50-øre”-klubben. Der skulle betales 50-øre pr. mål førsteholdet scorede og til sidst havde man fået samlet ind til at der kunne sættes lysmaster op foranstaltet af en ingeniør der boede i byen.

Det med at bruge byens kompetencer har ført til mange vellykkede projekter her i byen. Eksempelvis ved tilblivelsen af multibanen  som lever videre ved skolen – var pensioneret ingeniør Erik Pedersens viden og kompetencer en vigtig brik i projektets realisering.

Tilbage til Old Trafford. For banen der blev ikke kun brugt til fodbold, der blev også senere hen i mange år holdt byfester med øltelt, tivoli og meget mere. Jeg tror vi er mange børn af Vestbjerg der husker glæden når vognene fra Feirnheins Tivoli rullede ind i byen.

Byfesterne var Hanne og Poul Erik også en stor del af. Poul Erik var med til at arrangere byfesterne og Hanne var med i den årlige revy som blev opført i teltet. Byfesterne var i mange år en succes hvor datidens kendte navne som Bjørn og Okay og Tørfisk underholdte.

Senere kom også halfesterne til i den dengang nybyggede Vestbjerghal.

Det leder også hen til en anden historie der igen understreger sammenholdet i byen og at Vestbjerggenserne, dem løber man altså ikke om hjørner med.

Mange flyttede i midt-halvfjerdserne til Vestbjerg fordi der var lagt op til at der skulle bygges en ny stor skole der skulle afløse den gamle der lå ved Mejlstedvej. Men på et tidspunkt begyndte politikerne at trække i land og ville bygge skolen andetsteds. Det fik Vestbjerggenserne på barrikaderne.

Med blandt andre Søren Thode og Kaj Bæk i spidsen – også to af byens store ildsjæle – blev der sat en stor aktion i gang. Der blev arrangeret protestoptog og mange busfulde blev kørt ind til rådhuset da sagen skulle behandles af politikerne.

Politikerne måtte bøje sig og Vestbjerg fik sin skole.

Skruer vi tiden lidt tilbage igen så var der også andet sted der dannede ramme om mange festlige lejligheder. Nemlig forsamlingshuset som var i den bygning hvor der nu er motorcykelklub.

Her blev der blandt meget andet i flere år arrangeret nytårsfester med levende musik. En af initiativtagerne til det, det var såmænd Poul Erik. De var en gruppe mænd(blandt andre min egen far og ”Lakridskongen” Flemming Bock – også en stor ildsjæl gennem årene) der gik sammen om projektet. Festerne startede når det nye år var skudt ind og så var der ellers fest med levende musik. Det var en simplere tid dengang, så der var kun tre ting på menuen. Suppe, øl og snaps…

Jeg selv husker også tilbage på juletræsfesterne samme sted ligesom der også blev holdt store ugentlige bankospil.

Der er så mange personer og anekdoter der kan hives frem. Vi nåede kun omkring en lille af dem.

En af dem som også var en vigtig del af byen var Erna fra telefoncentralen – Smedens kone. Dengang gik et telefonopkald via Erna hvor det skulle stilles videre til den man nu ønskede at tale med. Men nogle gange nåede man ikke længere end til Erna for allerede der kunne man få beskeden, ”De er lige taget i byen, så dem kan du ikke tale med”..

Der var også Is-Emil. Eller faktisk blev han kaldt ”Sorte Emil”. Emil var også en alle kendte. Han havde en lille Is-forretning ved landevejen ved siden af forsamlingshuset. Dengang havde dagligvarebutikkerne ikke åbent så længe som i dag og slet ikke i weekenden, så her var Emils sortiment betragteligt udvidet… sådan uofficielt..

Apropos det med steder at samles så samles man også tidligere på byens værtshus. Overfor Sparkøbmanden lå der tidligere en kiosk og ved siden af den var det første værtshus kaldet ”Baglokalet” med Sue-Ellen bag baren. Senere blev hele kiosken omdannet til Bodega, hvor man i øvrigt kunne få mad fra grillen ved siden af gennem en luge i væggen. Senere hen blev Bodegaen til frisørsalon og nu er der så bolig.

Sådan udvikler byen sig og det har den gjort altid.

Der kunne nævnes så mange flere, eks. byens købmand gennem tiderne, bla. Købmand Thomsen og Åge og Esther, som bor her stadig.

Hanne og Poul Erik har igennem deres over 50 år i byen oplevet Vestbjerg som en by hvor fællesskabet er stærkt, en by hvor man er i øjenhøjde uanset sociale skel og en by hvor man passer på hinanden. Eksempelvis har de oplevet hvordan man støtter op når nogen bliver alene efter en ægtefælles bortgang.

Vestbjerg er en by hvor man står sammen. Det sammenhold kombineret med de rigtig mange engagerede ildsjæle der har fået tingene til at ske med store projekter, fester, foreningsliv og meget mere det har gjort at Vestbjerg har udviklet sig igennem alle de år Hanne og Poul har været her og i høj grad stadig gør det.

To af de ildsjæle er netop Hanne og Poul Erik.

Tak for det I har givet byen og tak for jeres tid til denne snak.

Stor travlhed i juleblomsteriet hos Le Fleur.

Pernille har travlt ved blomsterbordet i Le Fleur på hjørnet af Tingvej og Vestbjerg Landevej.

”Vi ligger vandret, det er helt vildt” lyder indgangsreplikken da jeg får lov at forstyrre Pernille midt i juletravlheden i den lille blomsterbutik på Tingvej.

Ind imellem har vi vel næsten tvivlet på at vi skulle nå hertil i dette år, der har budt på så mange prøvelser. Men det er ganske vist, juletiden er kommet.

Her første søndag i advent tændes første lys i adventskransen og hos rigtig mange her i Vestbjerg er det i en krans der er lavet af Pernille fra Le Fleurs hænder.

For Pernille har haft meget travlt og heldigvis får hun god af hjælp af hendes medarbejder og hjælpenisse Mona. Og når det brænder ekstra meget på som i denne tid træder også søster Rikke til. Og så er der selvfølgelig skønne Balder, Le Fleurs firebenede medarbejder.

Balder giver gerne en pote med ved kassen når “Mor” har travlt..

Der er den seneste tid blevet bundet og kreeret rigtig mange adventskranse og dekorationer ved Pernilles blomsterbord.

”Jeg er enormt taknemmelig for den store opbakning jeg får fra Vestbjerg, det betyder meget. Det er jo det, der holder os lokale erhvervsdrivende i live” lyder det fra blomsterpigen der har knoklet så hårdt at hun forrige uge måtte på langs da ryggen strejkede. Heldigvis har gode og kyndige behandlinger bragt hende på højkant igen og hun er nu – næsten – smertefri.

Men det er ikke kun de lokale der strømmer til. Rygtet om Pernilles evner har spredt så langt at kunder kommer til både nord og sønderfjords fra for at få fingre i Pernilles flotte kreationer.

En af Pernilles flotte dekorationer. En af de få der var tilbage. De er revet væk. Men der er nye forsyninger på vej forsikrede Pernille. Så man kan roligt kigge ind i forretningen.

En fast del af juleprogammet er normalvis også Pernilles juledemonstrationer hvor Pernille viser og giver gode råd til hvordan man laver en smuk dekoration eller adventskrans. Der var stuvende fuldt oppe på skolen sidste år og mange har også efterspurgt det i år. Men ja…Coruna….men kigger man ind i forretningen giver Pernille gerne et godt råd og inspiration til juledekorationen.

Coronaen får skyld for meget, men den har nu også ført det positive med sig at der nu er åbent hos Le Fleur 24 timer i døgnet. Nemlig ved høflig selvbetjening i gårdhaven og orangeriet uden for butikkens normale åbningstider. Et tilbud der blev til da butikken måtte holde corona-lukket i foråret. Et tilbud mange benytter.

Så der sker hele tiden noget selvom Le Fleur efterhånden har 16 år på bagen. Det hele startede nede i kælderen under Privaten. Da pladsen der blev for trang rykkede Le Fleur lidt længere ud af Tingvejen ind turen for nogle år siden gik hjem igen. Og mon ikke Le Fleur nu bliver der.

Og så er det jo ikke kun adventskranse og juledekorationer man finder hos Pernille.

Der er en buket nærmest til hele rejsen gennem livet. Barselsesbuketten, brudebuketten og til sidst bårebuketten…og buketter til alt det ind i mellem. Ikke mindst den vigtige fredagsbuket til fruen der giver ro i weekenden. Pernille binder det hele.

Og når man nu er mand, så falder blikket hurtigt på det til maven. Hylderne med spændende specialiteter og flasker med procenter, blandt andet god gin og meget mere.

På hylderne i Le Fleur finder man spændende specialiteter både af den tørre og fugtige slags.

Der er noget for en hver smag hos Pernille i Le Fleur på Tingvej. Det er et besøg værd.

Superhyggeligt i Ungdomsklubben

Der er rigtig mange tilbud for børn og unge her i vores by.

Et af de tilbud er Vestbjerg Ungdomsklub som har til huse i det gamle fritidshjem og den gamle børnehave i toppen af Vindfløjen.

Eller rettere under den gamle ”fritter” og børnehave.

For man skal ned af trappen og ned i kælderen for at finde Ungdomsklubbens lokaler hvor der til gengæld er skruet godt op for hyggen.

Her blev jeg taget godt i mod af Klubbens leder Mads Brøndum, som denne aften havde vagten sammen med hans søster Stine. Mads har stået i spidsen for Vestbjerg Ungdomsklub siden man flyttede ind i de nuværende lokaler for fire år siden. Tidligere havde man til huse i den gamle skole ved Mejlstedvej.

Mads Brøndum – en rigtig Vestbjergdreng – leder af Vestbjerg Ungdomsklub igennem de seneste fire år.

Som jeg ved selvsyn kunne konstatere fortalte Mads om at der i år – trods corouna – er flot tilslutning til Ungdomsklubben fra byens unge, også selvom man som følge af coronaen ikke må blande årgangene. Derfor var klubben denne onsdag aften forbeholdt 7-klasserne.

Den gode opbakning tilskriver Mads Brøndum blandt andet et godt samarbejde med skolen og dens leder.

Mads viste mig rundt i lokalerne hvor man finder bar, poolbord, bordtennis, storskærm, hyggekroge, boldrum og meget mere. Og denne aften blev der gået til den alle steder med måde boldspil, playstation og kortspil mens andre blot hyggesnakkede.

Der var rigtig godt gang i blandt andet korthyggen. Her bliver en af de voksne – Stine – sat på plads i et spil 500.

”Normalvis har vi også i løbet af sæsonen en række aktiviteter ude af huset, eks. Bio-ture, go-cart og meget mere”, fortalte Mads. Men det har coronaen desværre sat en stopper for i år, ligesom også den årlige skitur sammen med andre ungdomsklubber desværre må aflyses.

Klubben har åbent tre dage aftener om ugen fra kl. 19-22 og denne onsdag aften hyggede omkring 20 unge mennesker sig med hinanden og forskellige aktiviteter.

Blandt andet med kortspil hvor jeg jeg fik lov at forstyrre Laura, Liw og Magnus, der som nævnt går i 7. klasse.

”Vi synes det er rigtigt hyggeligt at komme her i Klubben og mødes med vores venner og spille spil eller hvad vi ellers laver” fortalte de tre som er faste gæster i klubben hver uge.  Og det gør ikke så meget at der ikke har været aktiviteter ud af huset i år. ”Vi har det rigtig hyggeligt her så det er helt fint” sagde de.

Laura, Liw og Magnus synes det er rigtig hyggeligt at komme i Ungdomsklubben.

Og der lakkede mit besøg mod enden. Mads var i mellemtiden blevet udfordret i et spil Fifa så jeg sagde pænt farvel, mens hyggen i hulen i kælderen fortsatte et par timer endnu.

Du kan finde Vestbjerg Ungdomsklub både på facebook og Instagram, mens Mads Brøndum også kan kontaktes hvis man vil høre mere om klubben.

Juletræet kom på plads I Vestbjerg

En af de helt sikre budbringere om at julen nærmer sig med hastige skridt er at byens juletræ tændes.

Og lige præcis den tradition har coronaen heldigvis ikke taget fra os.

Fredag eftermiddag blev juletræet af flittige frivillige hænder sat op i Byhaven og lysene blev tændt.

Det er ganske vist. Nu er det altså snart jul.

Juletræet er i år skænket af Lars Walther, Vestbjerg Skovvej, mens Jan Østerby stod for det tunge maskinel til transport og opstilling.

Og juleudsmykningsudvalget har vist også lidt ekstra i ærmet i Byhaven inden det helt bliver jul.

Herunder billeder fra opsætningen af træet:


 

 

Ny kredsledelse hos Vestbjerg FDF

Den nye kredsledelse i Vestbjerg FDF(I FDF-skjorter): Christoffer Michno, Luise Gråkjær Andersen, Hanne Fjordside Bjerg og Tine Kvistgaard. Med på billedet er også de to afgående kredsledere Käthe Dupont og Lena Bagge som modtag en erkendtlighed for deres store indsats.

2020 har som hos mange andre også været et udfordrende år hos Vestbjerg FDF.

I foråret under nedlukningen af landet var al aktivitet hos foreningen naturligvis også lukket ned men i efteråret har det dog været muligt af afvikle de ugentlige samlinger for kredsens forskellige hold. Med stor kreativitet og naturligvis under hensyn tagen til restriktionerne er det lykkedes at holde fint gang i aktiviteterne for byens børn og unge.

Desværre har alle større aktiviteter i årets løb været aflyst som følge af coronaen. Dels de interne såsom forskellige lejre og ture, men også de aktiviteter FDF laver for byens borgere såsom Sankt Hans og deltagelse i Torvedagen har i år måtte aflyses.

FDF plejer ligeledes at arrangere den traditionsrige julestue og julemandsoptog, men det bliver pga. coronaen heller ikke muligt at gøre som normalvis i år. I øjeblikket arbejder man på hvordan man kan får skabt lidt julestemning for byens børn og voksne på en coronavenlig måde. Julestemning skaber man i øvrigt allerede i øjeblikket i det man sælger julekalendere med mulighed for at vinde flotte præmier.

Men trods et lidt udfordrende år så holder man både fanen og humøret højt hos Vestbjerg FDF. Der er god tilslutning til de forskellige hold, ikke mindst de yngste – Numlingene – har der været rigtig flot opbakning til.

Og selvom en række arrangementer altså desværre ikke har været mulige at afvikle i år så ligger man ikke på den lade side hos Vestbjerg FDF. Den overskydende tid har blandt været brugt til at trimme og udvikle organisationen.  Det har blandt andet betydet at kredsledelsen, som tager sig af organisation af ledere og hold, er blevet udvidet fra to til fire personer.  Det er faktisk fire nye ansigter der træder ind i kredsledelsen. De fire nye kredsledere er Christoffer Michno, Luise Gråkjær Andersen, Tine Kvistgaard og Hanne Fjordside Bjerg. Nye ansigter er de nu ikke, idet alle fire er mangeårige ledere i Vestbjerg FDF.

Samtidig har man sagt farvel og på gensyn til de to tidligere kredsledere Käthe Dupont og Lena Bagge som har lagt et flerårigt og stort arbejde i foreningen.

I Vestbjerg FDF er humøret stadig godt og aktiviteterne i fuld gang. Man håber på at det bliver muligt at komme op på fuldt aktivitetsblus når det igen går mod lysere tider i det nye år.

Se mere om Vestbjerg FDF på deres facebookside eller på hjemmesiden www.vestbjergfdf.dk

Mads og Lise valgte Vestbjerg – og det er de glade for!

Lise, Mads og lille Hugo er glade for at bo i Vestbjerg
Lise, Mads og lille Hugo er glade for at bo i Vestbjerg

I vores by er der de senere år sat gang i en spændende udvikling.

Ikke blot omkring omgivelserne i vores by men også i forhold til sammensætningen af byens borgere. Der kommer mange nye til og mange af dem er unge par.

Vestbjerg omtaltes tidligere som en ”Sølvbryllupsby” men i de senere år er der sket en stor tilgang af unge mennesker til byen.

Nogle er børn af Vestbjerg som flytter tilbage til deres fødeby, mens mange er helt nye i byen.

To der hører til de sidstnævnte er Mads(31 år) og Lise(27) der flyttede ind på Læhegnet i maj måned sidste år. Siden hen er lille Hugo – der i øvrigt fylder 1 år i denne uge – kommet til.

Jeg fik lov at forstyrre dem over en kop kaffe søndag eftermiddag til en snak om hvorfor det lige blev Vestbjerg der skulle danne ramme om deres liv – og hvordan Vestbjerg så har indfriet forventningerne her efter de har boet godt halvandet års tid i byen.

Hverken Mads ellers Lise havde noget forkendskab til Vestbjerg inden de flyttede hertil. Faktisk er deres begge ophav et stykke herfra. Lise nordgående af E45 – hun er fra Hirtshals, og Mads sydgående af E45 – han er fra Djurs-kanten.

Så hvorfor Vestbjerg?

Faktisk har ejendomsmægleren en stor del af skylden for at det var sådan det endte. For egentlig havde de havde planer om at bosætte sig i Nørresundby men ejendomsmægleren foreslog dem at kigge lidt længere ude – på ”V-byerne”- altså Vodskov, Vadum osv.  Og altså Vestbjerg.

Og som Mads indskød om muligheden for at trække Lise med lidt længere syd på, ”Aalborg er det sydligste du kan flytte en vendelbo”.

De blev foreslået det skønne nyrenoverede hus på Læhegnet som de nu bor i og da de kørte herop var det først den gode infrastruktur og nærheden til Aalborg der slog dem. En følelse af at ”bo i byen, uden for byen”. At man herude har lidt mere plads omkring sig men samtidig kan man på et kvarter stå på havnefronten midt i Aalborg. Altså hvis ikke broen er oppe..(Note til nye vestbjergborgere: Det er en god og meget anvendt undskyldning for at komme lidt for sent til noget i Aalborg. Brug den, den er gratis).

Da de fik kigget lidt nærmere på byen stod det dem også klart at den egentlig rummede det de efterspurgte. Gode indkøbsmuligheder, gode pasningsmuligheder, god skole, et spændende foreningsliv m.m.

Især sporten trækker i Lise og Mads, som begge til daglig arbejder indenfor idrætten. Det var også idrætsstudierne i Aalborg der bragte dem sammen.

Mads arbejder til daglig som DGI-foreningskonsulent i Hjørring Kommune, mens Lise arbejder hos Aalborg Firmaidræt.

Det de så også var også en by i udvikling. De kunne se at Vestbjerg var en by på vej og at der var ting i gang rundt omkring i byen.  Som følge af deres baggrund var byens foreningsliv tiltagende og ikke mindst projektet omkring byens nye idrætsfaciliteter.

Og her er du måske nok også allerede stødt på Mads. For Mads er allerede aktiv i forskellige sammenhængende i forbindelse med projekter omkring ”Idræt på Toppen” m.m.

Det bringer os frem til hvordan det har så har været at blive en del af vores by nu hvor de har boet her halvandet års tid.

Først fremhæver både Lise og Mads den store imødekommenhed de har mødt i byen som en stor positiv oplevelse. Hvilket i øvrigt blev illustreret meget godt ved at en nabo stak hovedet ind med en stor sæk med legetøj til lille Hugo mens vi sad og snakkede.

”Man føler sig tryg her i Vesbjerg” siger Lise mens de begge fortæller om den fælleskabsfølelelse man møder her i byen. Hvordan alle hilser på alle og de har også oplevet hvordan ældre medborgere lige skulle fortælle dem en anekdote om nogen der tidligere har boet i deres hus.

De har også allerede knyttet venskaber til andre unge par her i byen. Ligesom Lises søster nu er flyttet til byen. De fortæller også en pudsig anekdote om at en af deres af venner fra studietiden – uden de var bekendt med det – ligeledes havde købt hus i Vestbjerg. Og faktisk flyttede de to par ind på samme dato i deres nye hjem her i Vestbjerg.

”Der en god energi her” fortæller Mads.

Som tidligere nævnt har Mads allerede engageret sig i det lokale foreningsliv og han fremhæver at han oplever at også andre nytilflyttere viser stort engagement i de ting og den udvikling der sker i byen. Han ser en spændende udfordring i at bygge bro mellem ”det nye” og det ”gamle” Vestbjerg og han oplever at der god lydhørhed overfor nye idéer og tanker. Der er et stort potentiale i Vestbjerg mener parret.

De nævner også byens grønne områder, stier og ikke mindst Hammer Bakker som et stort aktiv. Faktisk gik det lidt stærkt da huset skulle købes så det var først da de var flyttet ind at de opdagede stisystemet og de grønne områder mellem deres bopæl på Læhegnet og Stakladen. Men de bliver flittigt brugt nu, ikke mindst når lille Hugo skal aktiveres.

De glæder sig også til selv at komme i gang med at bruge især idrætstilbuddene lidt mere når Hugo er blevet lidt ældre og kan passes af andre. Blandt andet vil de rigtig gerne i gang med noget ”Par-badminton”, mens Lise også gerne vil snøre fodboldstøvlerne igen.

Midt i alt det positive er Deres udsendte som kritisk journalist jo nødt til at spørge, ”Hvad har så trukket ned, er der noget der mangler i Vestbjerg?”

Her bliver det unge par(og selv Hugo) for første gang en smule tavse, indtil det kommer fra Mads med et smil, ”Hvis jeg endelig skal finde noget…så er det rart at lysreguleringen her nede på Mejlstedvej er væk igen…”

Og lidt efter udbryder Lise, ”Trinbræt! Det kunne være godt med det der trinbræt.” Det vil gøre det nemmere med familie og vennebesøgene både nordfra og sydfra.

Mads fremhæver at han haft besøg af venner fra Århus og vist dem byen som de var meget begejstrede for.

Faktisk har Mads og Lise allerede gjort et flot markedsføringsarbejde for vores by. De fortæller at flere af deres kollegaer, venner og bekendte netop nu kigger efter hus her i Vestbjerg.

Og så var kaffekoppen ved at være tom.

Mads og Lise er kun blevet bekræftet i at Vestbjerg var det rigtige valg for dem og som Mads afslutningsvis bemærker, ”Man kan jo være nervøs for om der er plads og boliger nok her til dem der gerne vil byen”. Men her er der jo også spændende ting på vej. Både i form af boliger og byggegrunde.

Vestbjerg er attraktivt hos de unge og det skyldes ikke kun beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er vores alles fortjeneste at Vestbjerg er et dejligt sted at bo og at Vestbjerg er en by der ikke står stille.

De store maskiner er så småt i gang med det grove arbejde ved det nye boligområde ved Mejlstedvej.

Projektgruppen for MØDESTEDET – og hvad kunne et mødested i HAMMER BAKKER være?

POJEKTGRUPPEN FOR MØDESTEDET

Emnet er omtalt i Vodskov Avis 22. juli 2020   

 

Med støtte fra Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Aalborg Kommune arbejder klyngesamarbejdet RUNDT om HAMMER BAKKER med udvikling af et MØDESTED i HAMMER BAKKER. Til at forestå udviklingsarbejdet er der etableret en arbejdsgruppe med repræsentation fra Samrådene og andre interessenter.   

Som vi tidligere har omtalt i Vodskov Avis har klyngesamarbejdet RUNDT om HAMMER BAKKER igangsat en række udviklingsprojekter, der overordnet har som mål at understøtte ”livet” i den nordlige del af Aalborg Kommune samt gøre området attraktivt for potentielle tilflyttere. Af igangsatte eller afsluttede udviklingsprojekter kan nævnes: 1) Frugthaverne omkring Hammer Bakker. 2) Kommunikation og samarbejde mellem byerne. 3) Tårnet i Hammer Bakker. 4) Natur og bevægelse. 5) Hammeringen – transport og færdsel. 6) Etablering af et Mødested i Hammer Bakker.

Mange har positivt engageret sig i arbejdet, hvilket er særdeles glædeligt – TAK!!

Med denne omtale vil vi gerne informere om, at der den 24. juni 2020 har været afholdt et  opstartsmøde i projektgruppen for MØDESTEDET, idet de tilknyttede konsulenter fra Urban Goods og LYTT Architecture deltog i mødet. Med støtte fra Realdania, LOA og Aalborg Kommune er der skabt grundlag for, at projektgruppen i et samarbejde med konsulenterne kan arbejde med udviklingen af et bæredygtigt projekt, hvilket bl.a. omfatter: formål, aktiviteter, faciliteter, organisering og forankring, overvejelser om mødestedets placering samt udarbejdelse af et konkret skitseprojekt. Målet er at udvikle et godt forslag til et mødested, der har bred opbakning og er skabt i pagt med den natur i Hammer Bakker, som det hele handler om.

Indledningsvis havde projektgruppen en længere drøftelse af visioner og opmærksomhedspunkter for mødestedets etablering, og der var i den sammenhæng et stort fokus på såvel beskyttelses- som benyttelsesdelen, hvilket er VIGTIGT og blev kraftigt pointeret! Endvidere drøftede projektgruppen følgende emner: adgang og information, ophold og inspiration, samarbejde, funktioner, æstetik og arkitektur samt frivillige. Alt det giver et godt billede af de mange forskellige sammenhænge, som mødestedet skal forholde sig til for at blive et godt projekt, der passer til de fremtidige brugere og Hammer Bakkes natur og kultur.

Vi kan i den sammenhæng foreslå, at interesserede søger yderligere informationer om projektgruppens drøftelser af de enkelte emner på hjemmesiden: ”RUNDT om Hammer Bakker”.

Det kan endvidere oplyses, at projektgruppen fremadrettet vil sikre, at den videre proces omkring etableringen af MØDESTEDET vil blive formidlet løbende i Vodskov Avis og på klyngens hjemmeside. Endvidere vil vi opfordre til, at alle, der har interesse for MØDESTEDETS etablering, fremsender eventuelle forslag til aktiviteter og faciliteter til et af projektgruppens medlemmer, der ligeledes kan findes på klyngens hjemmeside:  ”RUNDT om Hammer Bakker”.

 

FAKTABOKS

 

Hvad kunne et MØDESTED i HAMMER BAKKER være? 

Et MØDESTED i Hammer Bakker er ikke et cafeteria eller Faarup Sommerland, men et sted hvor naturinteresserede kan mødes for at få informationer, inspiration, oplevelser og oplysninger om mulighederne i Hammer Bakker. Ideen om MØDESTEDET er udsprunget af ønsket om at lave et fælles sted for de lokale byer RUNDT om HAMMER BAKKER – et sted som kan styrke fællesskabet på tværs og styrke de sociale relationer mellem os, der bor tæt på bakkerne.

MØDESTEDET kan indeholde plancher med områdekort, veje, stier og seværdigheder, der alt sammen kan understøtte motionsmulighederne i bakkerne. Det vil ligeledes være oplagt, at der gives gode råd til, hvordan naturelskere færdes i bakkerne.

Med mødestedet kan interesserede ligeledes søge ophold, læ og fællesskab for at spise en madpakke eller anvende andre velfærdsfaciliteter i form af toiletter, renovation og rindende vand. Det er selvfølgelig også en mulighed, at skolerne i klyngeområdet kan anvende mødestedet til naturoplevelser, læring og andre sociale aktiviteter. Mødestedet kan desuden danne basis for tilrettelagte og guidede naturoplevelser (svampe, fugle, planter og andre seværdigheder).

I tilknytning til mødestedet er det naturligvis et ønske, at der skabes gode udendørs aktivitetsmuligheder for familierne, hvilket kunne understøttes af: naturlegepladser, bålpladser, shelters m.v. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at det skal være bæredygtige legepladserne, der er skabt med hensyntagen til området og udformes med respekt for stedet og nænsomt indpasset i det bakkede landskab i HAMMER BAKKER.

 

Projektgruppens sammensætning: