Nye boligområder i Langholt

Nye boligområder i Langholt: Smalby, Graverhusvej, Pindskæret, Horsensvej, Vestvej?
”By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune har besluttet at igangsætte en fordebat, med henblik på at vurdere byudviklingsmulighederne og dermed fremtidig bosætning i Langholt. Fordebatten offentliggøres på grund af sommerferien først den 11. august 2021 og kører i 4 uger frem til den 8. september 2021.
I den forbindelse afholdes der et borgermøde onsdag den 18. august kl. 19:00 – 20:30 i Langholt Hallen, Øster Hassingvej 10, 9310 Vodskov.
Offentliggørelsen af fordebatten, herunder link til tilmelding til borgermødet, vil blive udsendt via eboks til beboere i Langholt i august. Tilmelding via dette link er nødvendig grundet corona restriktioner.
Så reserver allerede nu datoen, så du har mulighed for at deltage.
På samrådets vegne
Andy Jensen

Cykelstien Vodskov – Vestbjerg

Vi krydser fingre for en cykelsti mellem Vodskov og Vestbjerg

Som klyngesamarbejdet tidligere har orienteret om, har Aalborg Kommune besluttet at søge Vejdirektoratet om midler fra den nye statslige cykelpulje. Klyngesamarbejdet har tilkendegivet, at vi vil holde beboerne i HAMMER BAKKER området orienteret om det videre forløb med realiseringen af cykelstien.

Ansøgningen om medfinansiering af en cykelsti mellem Vestbjerg og Vodskov blev sendt midt i juni, og nu venter vi på en tilbagemelding fra Vejdirektoratet. I forbindelse med ansøgningen har Aalborg Kommune undersøgt flere mulige løsninger, for at finde frem til, hvad der er bedst for cyklisterne og hvad der kan lade sig gøre i dette meget komplekse område.

Projektet er ikke tegnet i detaljer, men der er budt ind med ønsket om at få enkeltrettede stier, da det vurderes som den bedste løsning. Vi forventer, at der kommer et svar fra Vejdirektoratet i løbet af efteråret, og for lokalområdet håber vi meget, at cykelstiprojektet vil blive prioriteret!

Ultvedsøerne, Tylstrup Johnny Madsen tribute

 

Så er det snart sidste chance for at købe billetter til 100,- Kom frisk og lad os lave en fest 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

 

Er du til guitarrock og sange om “Færgemanden”, “Jim & Joe” og ikke mindst om den eneste ene “Johnny the blues” så lad det 5 mand store “Johnny Madsen tribute” tage dig med en tur til Vestjylland og ind i Madsens forunderlige musikalske univers.

Der er lagt en masse energi i det her projekt, og der er brugt mange timer i øvelokalet for at finde den helt rigtige lyd – der er kælet for detaljerne i Johnny Madsen tribute!

Johnny Madsen tribute er 5 erfarne folk fra det Nordjyske musiker-miljø som igennem mange år har arbejdet sammen i mange forskellige sammenhænge. De har længe gået og snakket om at lave noget sammen og da de alle 5 ved et tilfælde kom til at snakke om Johnny Madsen, så var de enige om at det var den vej som projektet skulle gå.

Du vil opleve indlevende guitarsoloer og den helt rigtige stemning når drengene ruller sig ud og den første akkord bliver slået an. Lige som når originalerne spiller, så ryger anekdoter og historier hen over scenen i pauserne mellem numrene, men det er ikke historierne fra dengang Johnny voksede op i Thyborøn. Men historier om et langt liv i musikbranchen som drengene har delt i bands hvor de har spillet sammen i mange år. Livet på landevejene, øvelokalet og scenen giver helt automatisk en helt speciel omgangstone eller “værkstedshumor” om man vil, herligt at lytte til og grine med på.

Hvem er Johnny Madsen tribute:

Lasse Thomsen – Guitar og Sang
Anders Jensen – Guitar og Kor
Morten Klyver – Keyboard, Klaver og Kor
Michael Lindblad – Bas
Finn Møgelmose – Trommer

Ny natur i Hammer Bakker

 

 Nåletræer er blevet savet og hugget. Der er sat naturheste ud i området. Nu kommer turen til at sætte hegn op. I alt hegnes 320 hektar, til et nyt og samlet naturområde, så de græssende dyr kan få et endnu større område at leve i.

 

Det kræver sin maskinpark at gøre klar til, at den vilde natur kan flytte ind igen. Først skulle der fældes 30 hektar plantet nåletræ med en skovmaskine og motorsav. Det arbejde er nu ved at være afsluttet.

Nu er en kæmpe knusemaskine på vej ind i det nye naturområde, som Den Danske Naturfond er ved at genoprette sammen med Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening.

Maskinen skal knuse de mange træer og buske – og deres rødder – i et smalt spor, hvor hegnet skal sættes op.

 

”Det betyder en uges tid med larm fra den gevaldige knusemaskine. Men derefter er vi stort set færdige med at larme, så alle kan nyde forårets fuglesang og summen fra de første bier i fred og ro.”

  • siger Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune.

Hegn sikrer mere natur og ny sti

Man kan færdes i sporet, som nogle steder også bliver med en sti uden for hegnet. På den måde kan man bevæge sig rundt om store dele af det nye naturområde også. Det nye spor kan også bruges som ridesti, langs en del af området. Etablering af nye stier langs skel, aftales naturligvis med naboerne.

 

”Det nye hegn sættes op, så naturen kan trives i et endnu større område, hvor der før var mørk nåletræsplantage uden meget liv. Nu kommer der i stedet store dyr og vilde planter, som kan give mad til insekter som de sjældne sommerfugle i Hammer Bakker. Det nye område bliver et nyt paradis med et fantastisk mylder af liv – forhåbentlig allerede fra dette forår.”

  • uddyber Svend Lassen.

 

Hegnet bliver et 110 cm højt kreaturhegn, som kan passeres af råvildt, kronvildt, ræv mm.

Publikum

Publikums adgang til arealerne sikres ved brug af klaplåger og færiste.

 

  • Er man til fods, må man færdes overalt i projektområdet.
  • Hunde skal være i kort snor, når de færdes i projektområdet, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven. Vil du gerne have, at din hund kan løbe frit omkring, kan du benytte hundeskoven, som ligger lidt sydøst for Vandtårnet ved Vodskov. Hundeskoven er et 1,7 hektar stort, indhegnet område, hvor hunde under kontrol kan løbe frit.

 

  • Du må gerne cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken 6:00 til solnedgang).
  • Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler, stendiger og lignende.
  • Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven, men gerne benytte de afmærkede MTB-spor.
  • Ridning er tilladt overalt i projektområdet, med undtagelse af fortidsminder (herunder også diger og gravhøje) og på mountainbike-sporet. Der skal dog holdes en afstand på 50 meter til beboelse.

 

  • Konkurrenceridning og større arrangementer, der udgår fra rideskoler, rideklubber, stutterier eller lignende må kun ske med tilladelse fra Aalborg Kommune.
  • Der henstilles til, at ryttere holder sig fra etablerede vandrestier. Ved ridning langs veje og stier, bedes ryttere så vidt muligt ride i vejrabatten eller i dertil grenknuste ridespor. Vis hensyn til andre brugere og græssende dyr.

 

Natur med store dyr

Ligesom vi kender det fra Dansk Botanisk Forening, og Aalborg Kommunes arealer kommer heste og kvæg (og evt. geder) til at leve i det nye naturområde fremover. De skal æde og lave kokasser og hestepærer – alt det, som hjælper vilde blomster og insekter med at trives. De efterligner på den måde vildheste og urokser, som levede i Danmark, inden de blev udryddet.

Antallet af dyr tilpasses områdets størrelse og mad, så dyrene trives, har nok at æde og samtidig æder lige det, de skal, for at vilde blomster kan vokse frem i stort antal.

Det giver mere føde til insekter som de sommerfuglearter, som er truet af udryddelse.

 

Hjælp naturen: Hold afstand

Svend Lassen minder om, at man hjælper naturen og andre gæster bedst, ved at nyde de store dyr på god afstand.

 

”Man skal holde afstand og må under ingen omstændigheder fodre dyrene. Hvis du først begynder at fodre dyrene, vil de forbinde mennesker med mad, og dermed bliver dyrene opsøgende. Det betyder, at der kan opstå potentielt farlige situationer for de besøgende der følger efter dig, fordi dyrene så forventer, at mennesker fodrer dem,” siger Svend Lassen.

 

Dyrene tilses dagligt af en lokal landmand og får jævnligt besøg af en dyrlæge.

 

Fakta:

 

Sådan virker helårsgræsning:

 

Når store dyr som heste og kvæg græsser året rundt, er der masser af blomster og sommerfugle i området. Der går så få dyr i området, at de ikke græsser det hele væk om sommeren.

Først i løbet af vinteren, når fødemængden er knap, får de spist op af græs, vedplanter og visne urter.

 

På den måde skaber dyrene plads til, at blomsterne ikke skygges væk af græs, men har lys og plads til at dukke op igen år efter år.

 

Når heste og kvæg græsser ude året rundt, kommer der hurtigt nye blomstrende buske som tjørn, tørst, roser og senere bøg, eg og birk. På den måde kommer området i fremtiden til at blive en blanding af åbne blomsterrige områder og naturlig løvskov.

 

Helårsgræsning skaber denne særlige mosaik, som ligner det oprindelige landskab.

 

For yderligere spørgsmål

Kontakt

Svend Klitgaard Lassen

Skov- og landskabsing.

Byer og Natur, BLF

Mobilnr.: 25202435

svend.lassen@aalborg.dk

 

 

Ild i Hammer Bakker! Men bare rolig, det er for naturens skyld

 Først fældede man en masse nåletræer. Nu skal de minsandten også sætte fut i det. Men det hele er for at skabe mere plads til den vilde natur. Det sker torsdag klokken 11.

Nu er store områder med nålegræsplantage ryddet i det område af Hammer Bakker, hvor Aalborg Kommune, Dansk Botanisk Forening og Den Danske Naturfond sammen er ved at skabe et nyt stort naturområde, hvor naturen kan leve og trives for altid.

Først var det med og på den store klinge, nu er det frem med tændstikkerne.

”De truede og sjældne sommerfugle, vi gerne vil give nye steder at leve, har ikke tid til at vente på, at deres levesteder kommer på naturlig vis. Det kan tage op mod 100 år, hvor arterne når at forsvinde. Derfor hjælper vi udviklingen lidt på vej, så levestederne allerede er klar om få år,” siger Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune.

Efter at områderne har været brugt til tømmerproduktion i århundreder, er den oprindelige jordbund blevet ændret til en sur nåleskovsbund. Men nu da træerne er fældet, ligger der en masse små grene og nåle tilbage, også kaldet førne.

For at naturen hurtigere kan genindvandre til området, kører en stor traktor over arealet og river materialet sammen i bunker, som man så brænder af.

Derefter er jordbunden klar til, at blomster og små nye løvtræer kan etablere sig, og naturen kan udvikle sig frit herefter.

Ligesom man er nødt til at fjerne dræn for at få vandet tilbage, er man også nødt til at fjerne nåletræsplantager, hvis man ikke skal vente hundrede år, på at løvskoven tager tabt terræn tilbage.

Nordjyllands Beredskab er hyret ind til sammen med Aalborg Kommune at sørge for sikkerhed og ild i kvaset.

Gæster i området opfordres til at holde god afstand til afbrændingen og parkere på områdets parkeringspladser.

Afbrændingen filmes til det store indsamlingsshow, som TV 2 sender d. 23. maj for at give naturen mere plads.

Kontakt

Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune, tlf. 2520 2435 eller svend.lassen@aalborg.dk Frederik Møller, biolog i Den Danske Naturfond, tlf. 2481 7475 eller fm@naturfonden.dk

 

Arealer konverteret for ca 6 år siden.

Nyt konverteringsareal

Hugstaffald der forventes afbrændt.

Cykelstien mellem Vodskov og Vestbjerg

En rigtig god nyhed og efter en flot indsats af udviklingsgruppen for “Mobilitet og tilgængelighed” har Aalborg Kommune ved skrivelse af 25. marts 2021 meddelt, at By- og Landsskabsudvalget på nedennævnte grundlag har besluttet at prioritere cykelstien mellem Vodskov og Vestbjerg.

Kære Samråd og Hammer Bakker Klyngen

Som I måske har hørt, så har Vejdirektoratet udbudt en ny cykelpulje, hvor de lige nu søger projekter. Der er 150 mio. kr. i puljen, og kommunerne kan opnå 50 % medfinansiering. Der er ansøgningsfrist 17. maj.

By- og Landskabsudvalget har i dag givet grønt lys til, at vi søger om tilskud til en cykelsti langs Tingvej mellem Vestbjerg og Vodskov. Begrundelsen for det er især, at det er et projekt, som lever op til kriterierne i puljen, som vi selv ser positivt på, og som rigtig mange borgere nævnte, da vi sidste år indhentede ideer og ønsker til cykelområdet. Så må vi krydse fingre for, at vi kommer gennem nåleøjet.

Vi har her i vinter fået lavet opdaterede overslag over økonomien i et sådant projekt med udgangspunkt i at vi laver enkeltrettede stier (en i hver side). Alle detaljerne skal løses hen ad vejen, når vi forhåbentlig får et positivt svar fra Vejdirektoratet, og kan begynde at dykke ned i det. Vi ved, at det er en kompleks strækning, som vil kræve, at vi skal ud og købe areal til stien, og vi skal have defineret den endelige udstrækning. I Vodskov regner vi med at lave stien fra Langbrokrovej, mens vi i Vestbjerg har flere muligheder. Her er der en strækning med fortov, som vi eventuelt kan ombygge til fællessti for at komme så langt ind i byen som muligt. Til orientering får vi gennemført en trafiktælling på strækningen i løbet af april. Den vil også kunne sige noget om, hvor stærkt der køres, og hvor mange cyklister, der er i dag.

Udviklingsgruppen for “Mobilitet og tilgængelighed” har følgende medlemmer:  Finn Rasmussen, Torben Carstensen, Karina Søborg, Mads Thomsen, Peter Indholt, Troels Fischer og Leif Köhne.

 

Kromanden fra Vestbjerg

Kromand Kent Stoltenborg i den smukke have med Kents Madhus – Sulsted Kro i baggrunden.

Kroen ligger ganske vist i Sulsted, men kromanden Kent bor i Vestbjerg sammen med hustruen Birgitte og deres tre børn.

Jeg besøgte i den forgange uge Kromand Kent Stoltenborg på Kents Madshus – Sulsted Kro for at høre lidt om Kent, hvordan han endte på kroen i Sulsted og hvordan humøret er her i Coronatiden hvor der er alt for stille på kroen.

”Ja, jeg savner godt efterhånden noget liv her på kroen” medgiver Kent da han tager i mod i kroens foyer. I marts sidste lukkede coronaen jo ned for det meste af det vi normalt samles om – og slut var det lige pludselig med fester, selskaber og den slags.

Men min forestilling om jeg skulle møde en kromand der hang lidt med hovedet blev heldigvis gjort til skamme. Kent er ikke sådan at slå ud, han tager det med oprejst pande og ser frem mod at det forhåbentlig snart begynder at gå mod lysere tider.

Inden vi satte os ved et af krobordene til en snak viste Kent mig rundt på den hyggelige Kro. Der er noget helt særligt over sådan et sted der har dannet ramme om så mange arrangementer gennem årene. Det synes jeg i hvertfald.

(artiklen fortsætter under billedet)

Den smukke gamle landsbykro i Sulsted.

Kent viste mig kroens store sal som i øvrigt er nyrenoveret i 2019. En dag mødte Kent ind til en sal der stod under vand. Et vandrør i lejligheden ovenover var sprunget så gulv mv. i salen var ødelagt. ”Håndværkerne kiggede noget mærkeligt på mig da jeg sagde vi skulle være færdige på 11 dage for der var der et arrangement. Men vi nåede det” fortæller Kent.

Rundturen gik også forbi den tilstødende sal, kroens skønne have og ikke mindst det store køkken som er indrettet med alt moderne udstyr inden vi satte os i krostuen.

Og hvordan man endte Kent så her på kroen i Sulsted?

Kent Stoltenborg har været i hotel og restaurationsbranchen siden han kom i lære som kok i 1979. Størstedelen af hans arbejdsliv er foregået på Dronninglund Slot hvor han var direktør i 16 år indtil det for nogle år siden begyndte at krible for at stå egne ben og ikke længere at skulle have grønt lys til sine idéer hos en bestyrelse.

I 2017 blev tankerne ført ud i livet, da Kent sagde op på slottet og efterfølgende forpagtede kroen i Sulsted, som på daværende tidspunkt havde været lukket et års tid. I 2019 blev titlen ændret fra forpagter til ejer da Kent erhvervede kroen fra Hans Nielsen som havde været kroens indehaver gennem 35 år.

Men hvad er så Kents hemmelighed bag at drive en landsbykro succesfuldt i en tid hvor mange kroer ellers har det svært og en del ligefrem lukker?

”Det handler om at gøre det du gør ordentligt – smagt til med en fornuftig forretningssans” lyder Kents forklaring og tilføjer i øvrigt at omkostningerne holdes nede ved at han er eneste faste mand på kroen, mens gode folk hyres ind når der er arrangementer. Som han siger, ”Det kan være både være mig der er i køkkenet eller mig der vasker gulv”. Kroen er i øvrigt ikke åben som klassisk krostue hvor man kan komme ind fra gaden.

De der besøger kroen eller får mad leveret derfra bliver ambassadører for kroen, derfor skal de have en god oplevelse. Ordentlig god mad der smager af noget – og nok af den. Det er Kents filosofi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dækket op og klar til fest i den flotte store sal.

Det er en filosofi der holder vand.

Der har været selskaber og fester på kroen hver weekend siden åbningen for godt 3 år siden. Herudover huser kroen også eksempelvis begravelsesarrangementer og møder. Hertil kommer mad ud af huset.

På kroen – og ud af huset – servere Kent både den klassiske kromad, som sagt mad der smager af noget med en god sovs – men også den mere sofistikerede slags. Kent kan imødekomme de fleste ønsker udover de faste menuer. Det er bare at kontakte ham.

Helt rigtigt er det jo ikke at der været liv på kroen hver weekend siden åbningen for der var lige en corona der satte en kæp i hjulet og har betydet at der har været alt for stille på kroen i nu næsten et år.

”Jeg kan jo ikke gøre noget ved det” er Kents tilgang og som han siger når folk nu var glade og tilfredse for at komme på kroen før så kommer de forhåbentlig også tilbage når vi er på den anden side af epidemien.

Helt stille er der er nu ikke på kroen. Der er en smule gang i gryderne i det store flotte køkken.

Kent var i gang i køkkenet i forbindelse med nytårsaften. Det var en stor succes. Egentlig havde han sat et maks. på 250 kuverter, men det endte med 300 da Kent forbarmede sig over dem der var kommet for sent.

I øjeblikket kan der fra kroen købes take-away-menuer. ”Mest for lige at vise at vi stadig er her og så skal jeg jo også lige holde mig i gang” smiler Kent. Menuen kan bestilles til afhentning onsdag, torsdag, fredag og lørdag. I sidste uge var menuen Tarteletter og i denne uge serveres der Herregårdsbøf – altså klassisk kromad. Ugens ret bliver annonceret på kroens facebookside.

Deres udsendte lagde en bestilling på en omgang herregårdsbøf inden jeg tog afsked med Kent Kromand, der forhåbentlig snart igen kan tage i mod glade gæster på den hyggelige kro i Sulsted.

Ugens menu fra Kents Madshus – Sulsted kro, klassisk herregårdsbøf.

Naturpark på vej I Vestbjerg

Denne dag var området dækket af sne, men det er her neden for Niels Lyhnes Vej at Vestbjergs Naturpark kommer til at ligge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fodbolden triller ikke længere på boldbanerne ved Niels Lyhnes vej/Mejlstedvej, faktisk gror græsset vildt og meterhøjt.

Men en arbejdsgruppe har store planer for området, hvor der tidligere var masser af liv. Det skal der nemlig være igen.

Jeg mødtes en kold vinterdag i sidste uge med Niels Lønstrup for at høre mere om den 10 mand store arbejdsgruppes planer for Vestbjerg Klima og Naturpark.

”Vores ønsker er at lave et rekreativt område for både unge og gamle, for børnefamilier og et område som også kan anvendes af skole, daginstitutioner og dagplejere” fortæller Niels Lønstrup.

Til brug for afledning af byens regnvand vil bliver anlagt 6-7 søer på området og det er dem der tages udgangspunkt i for projektet. Omkring søerne vil der blive anlagt stisystemer.

Ligeledes er der også lavet forarbejde til en ”junglesti”  mellem træerne neden for banen der var op mod Mejlstedvej.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her mellem træerne er der begyndt på forarbejdet til en junglesti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejdsgruppens mål er at skabe et udflugts og mødested hvor byens borgere kan mødes på tværs af generationer og skel i øvrigt.

Der er på nuværende tidspunkt ikke konkret planlagt hvordan parken kommer til at se ud, men som det altid sker når Vestbjerg-ildsjæle giver sig i kast med noget har gruppen lavet et grundigt forarbejde.

Niels Lønstrup nævner som eksempler på det der kunne blive en del af naturparken et madpakkehus/bålhytte hvor der eks. i samarbejde med byens uniformerede korps kunne laves bålaftener eller lignende.

Sansehaver – som kunne være en oplevelser for alle sanser. Blandet andet til glæde for byens ældre men også som inspiration til klimavenlige vilde haver.

Et amfiteater – med mulighed for optræden af lokale, skoleteater, sangaftener. Ja, kun fantasien sætter grænser.

Plateauer/platforme ved søerne, som vil give mulighed for ophold ved søerne og mulighed for at forbyde sig i søernes dyreliv.

Fysiske aktiver for børn – legeplads, den førnævnte junglesti, udendørs motionsredskaber m.m.

Shelters – mulighed for at sove ”ude i naturen” – men dog stadig ikke langt hjemmefra.

Ovenstående er blot forslag og eksempler. Arbejdsgruppen modtager gerne input fra byens borgere på mailadressen vestbjergnynaturpark@outlook.com

(artiklen fortsætter under billedet)

Kortudsnit over Naturpark-området.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor er projektet så nu?

”Vi har været i gang med at beskrive projektet og vores tanker om naturparken og indsamlet input fra byens borgere og interessenter” fortæller Niels Lønstrup. Man afventer herudover en mere konkret plan for kommunen i forhold til vandbassinerne og herefter er næste del at man skal i gang med at søge fonde og puljer der kan bidrage til økonomien i projektet ligesom der helt sikkert også bliver bruge for frivillige hænder til noget at det praktiske arbejde.

Man skal passe på med at love noget om tidspunkter med ting der indebærer kommunal sagsbehandling men det er Niels Lønstrups håb at man i løbet af 2-3 år er i gang med noget konkret.

Det er meget spændende projekt, som vil blive endnu et stort aktiv for vores by. Arbejdsgruppen klør på, det store engagement brændte igennem i min snak med Niels.

Du kan finde en nærmere beskrivelse af projektet via linket herunder, ligesom det også er sat op på standeren ved Spar.

Projektbeskrivelse, Vestbjerg Natur & Klimapark

Larm i naturen er for naturens skyld

Gæster i Hammer Bakker kommer nok til at opleve larm og støj fra store maskiner og kværnende motorsave de næste cirka tre måneder. 30 hektar plantet nåleskov skal fældes for at give plads til sjældne sommerfugle, vilde planter og flere løvtræer.

 

Man kan komme til at møde store skovmaskiner og mænd med kværnende motorsave, hvis man går en tur i Hammer Bakker fra DATO og frem til marts. Men derefter bliver det meget vildere at gå i området fremover. På den naturlige og skønne måde.

 

Det lover Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune, som snart starter det store maskineri for den vilde naturs skyld.

 

30 hektar plantet nåleskov skal fældes som en vigtig del af den store naturplan for Hammer Bakker, som Naturfonden, Aalborg Kommune og Dansk Botanisk Forening har lavet. Planen skal genskabe det nordjyske naturklenodie på op mod 1000 hektar frem mod 2030.

 

–      Vi er virkelig kede af, at vi kommer til at larme mere end de fleste synes om i skovens ellers dybe stille ro de næste måneder. Især, nu hvor rigtigt mange søger ud i naturen for at få lidt adspredelse fra corona-restriktioner. Men vi håber, vores mange gæster i området kan leve med det, fordi vi gør det for at hjælpe den vilde natur, siger projektleder Svend Lassen fra Aalborg Kommune.

 

Larmer for vild natur

 

Men hvordan i alverden kan al den larm og det, nogle kan opleve som en massakre på nåletræer, dog være til gavn for naturen?

 

Svend Lassen forklarer, at nåletræerne er plantet af mennesker for at give træ til byggeri. Men der er ikke meget natur i sådan en plantet mørk og ensartet nåleplantage. Den skal derfor erstattes af løvskov og lysninger med vilde planter.

 

–      Nu skaber vi mere lys og variation, så den vilde natur kan flytte ind igen. Om et år eller to kan man opleve de mange vilde planter med blomster i mange forskellige farver og med farverige og flaksende sommerfugle og andre insekter i hobetal, hvor der tidligere var mørkt og dødt. Der kommer også flere løvtræer, som får lov at vokse op og give mad og bolig til flere dyr, planter og svampe end nåletræerne, siger Svend Lassen.

 

De fleste dyr holder pause fra forårets og sommerens hektiske yngletid. Derfor er disse måneder det bedste tidspunkt at fælde nåletræerne. Man tager mest hensyn til skovens dyr ved at overstå fældningen, før dyrene igen skal til at yngle.

 

Til næste år græsser kvæg og heste i området, som til den tid vil sværme og summe af nyt vildt liv.

 

Hvad med klimaet?

 

Fældningen er altså først og fremmest for dyre- og plantelivets skyld. Men hvad med klimaet? Nåletræerne har jo optaget CO2 i deres opvækst.

 

–      Vi fælder kun træer, der alligevel ville være blevet fældet til byggeri. Her bevares det længe og indgår som klimapositivt byggemateriale. Når vi fælder plantagerne, efterlader vi grupper af de ældste træer, og skåner løvtræerne. Samtidig får nye løvtræer lov at spire frem, så naturlige løvskove gendannes, og nyt CO2 suges ud af atmosfæren, siger Svend Lassen.

 

I fremtiden dannes endda mere grundvand i området. Det skyldes, at der dannes mere og bedre grundvand under løvskov og åbent land end under nåleskov.

 

KONTAKT:

 

Svend Lassen, projektleder i Aalborg Kommune, tlf. 2520 2435 eller svend.lassen@aalborg.dk

Frederik Møller, biolog i Den Danske Naturfond, tlf. 2481 7475 eller fm@naturfonden.dk