RUNDT OM HAMMER BAKKER

Projekt Landsbyklynge

Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

Baggrund for projektet
Over de sidste 40 år er befolkningstilvæksten i de større byer accelereret. Det har efterladt de mindre landsbyer med markant færre indbyggere og arbejdspladser, og denne udvikling har ført markante forandringer med sig. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men i de senere år har mange landsbybeboere oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt, og købmænd har drejet nøglen om. Faldende folketal og skatteindtægter udfordrer kommunens evne til at opretholde serviceniveauet, skabe vækst og sikre livskvaliteten i lokalsamfundene. 

Landdistrikter står derfor midt i den største omstilling i nyere tid. Den tendens ønsker Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, som står bag projekt Landsbyklynger, nu at ændre.

Teorien bag
Partnerskabets overordnede tese er, at et klyngesamarbejde indeholder både sociale, økonomiske, kulturelle og selvopfattelsesmæssige potentialer. Udgangspunktet for projekt Landsbyklynger er en overordnet hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres.

I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. I en landsbyklynge er det måske ikke alle landsbyer, der kan beholde deres hal – til gengæld kan landsbyerne til sammen igen stille hold. I klyngerne bruger landsbyerne hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen. Her bruger man hinandens styrker til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter. På den måde udnyttes både menneskelige og fysiske ressourcer på tværs.