RUNDT OM HAMMER BAKKER

 

 

Egnens Historie

Vores egns historie er i høj grad betinget af sidste istids voldsomme tryk og bevægelser; israndslinjen lå i en periode hen over Hammer Bakker og skabte sammen med den afsmeltede is de sandede og stærkt kuperede bakkedrag. Hammer Bakker kom til at ligge som en ø i istidshavet, den efterfølgende landstigning skabte søer og moser i området omkring bakkerne. Da den sidste is nogle tusinde år senere smeltede og skabte Stenalderhavet, var det overvejende landskabet syd og vest for bakkerne, der blev oversvømmet; det flade landskab vi i dag ser, når vi kører nordpå fra Limfjordsområdet, var skabt. I en senere tids organisering af landet blev området da også benævnt Kær Herred på grund af de mange småsøer, moser, kær og enge.

De mange gravhøje i bakkerne og arkæologiske fund vidner om, at de var beboet i stenalder og bronzealder. Spritnye udgravninger ved Langbrokro viser, at et plateau syd for bakkerne har været beboet allerede i bondestenalderen. Fund er ligeledes gjort i Langholt. Senere i jernalderen er der vidnesbyrd om, at også fladerne nord for bakkerne er taget i anvendelse; umiddelbart nord for Uggerhalne ligger en jernalderbebyggelse og i Grindsted er fundet effekter fra samme periode. Vi ser, at byerne ligger i kanten af bakkerne tæt på fladernes frodige jord, hvor bønderne har kunnet opdyrke marker. Og i en flere hundredårig periode har de kunnet græsse okser med henblik på eksport. I flere af byerne er konturerne af den gamle bondelandsby stadig synlig, om end udviklingen i det 19. og specielt det 20. århundrede for alvor har transformeret landsbyerne til større bysamfund. Oprindeligt var transportvejene i vores område små lokale veje med den ældgamle Kongevej gennem Hammer Bakker, som forbandt det centrale Vendsyssel med Aalborg, som eneste undtagelse. I anden halvdel af 1800-tallet blev først den nuværende Hjørringvej anlagt vest om bakkerne og senere Sæbyvej øst om bakkerne. Langt senere kom motorvejene, som bandt byerne sammen med de store byer og landsdelen generelt. Jernbaner og institutionerne i Vodskov blev anledning til denne bys udvikling fra begyndelsen af 1900-årene, senere, med rasende fart, fulgte de øvrige byer med. Store parcelhuskvarterer skød op fra begyndelsen af 1960érne. En mangfoldighed af forretninger, servicevirksomheder, offentlige institutioner og et voksende forenings- og kulturliv fulgte med i de enkelte byer. Udviklingen gik stærkt, for allerede fra begyndelsen af 1980éren medførte blandt andet den støt stigende bilisme, at forretninger og servicevirksomheder blev koncentreret i de store byer. Som eneste undtagelse formåede Vodskov at bevare og udvikle sit forretningsliv og blev områdets lokale handelsby.

Kultur og Tradition

Forenings-og kulturlivet blomstrede dog fortsat i alle byer. Halbyggeri i 1970érne medførte, at et utal af indendørs idræts- og fritidsaktiviteter kunne udfoldes. Kapaciteten var for lille og blev suppleret af bl. a. ungdomshuse, sognegårde og klubhuse, hvor forskellige aldersgruppers fritidsbehov kunne gennemføres. Området er kendetegnet ved et stort og alsidigt engagement i de mange foreninger.

Samrådenes oprettelse ser ud til at give anledning til en mangeartet aktivitets-udvikling i byerne, herunder har forskellige nye kulturelle begivenheder manifesteret sig: Byporte, HammerHatte, ”Syng-sammen-aftener”, musik og foredrag. Hertil kommer et betydeligt antal borgermøder, som sikrer involvering af flest mulige beboere. Senest gik Samrådene omkring Hammer Bakker og uddannelsesinstitutioner i Aalborg i 2016 sammen om at udvikle og fremstille hvide betonkreationer, som blev opstillet på offentlige arealer i byerne. Et gedigent fælles projekt, som peger fremad mod nye fælles opgaver, som klyngeprojektet forhåbentlig kan videreudvikle.